Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Undervisningsministeriet opretter center til de dygtigste elever

På onsdag bliver et nyt center for naturfag indviet på Sorø Akademi. Centeret kommer til at hedde Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter. Skibsrederens fond har nemlig doneret 130 millioner til centeret, som Undervisningsministeriet står bag.

John Villy Olsen
Start debatten
3. august 2009, kl. 16:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Centeret er især beregnet til de dygtigste elever i naturfag.

www.sciencetalenter.dk

"Formålet med centret er at give særligt talentfulde grundskole- og gymnasieelever mulighed for studieophold med samvær og undervisning i den nyeste forskning inden for blandt andet bioteknologi, nanoteknologi og moderne robotter. Centret vil også tilbyde efteruddannelse af lærere, og endelig vil det udgøre en enestående ramme for den daglige undervisning i de naturvidenskabelige fag på Sorø Akademis Skole", står der i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

Regeringen fremmer eliten

Oprettelsen af centret sker som et led i et indsatsområde, som har haft høj prioritet i regeringen siden 2005, nemlig talentudvikling inden for mange forskellige felter, men altså også naturfag.

"Danske børn og unge klarer sig flot i nationale og internationale talentkonkurrencer, hvor de viser deres evner inden for alt fra matematik til forskning i kromosomer. Konkurrencerne viser, at vi har strålende talenter inden for naturvidenskab. Nu skal vi have endnu flere til at gå den vej. Får de den rette støtte, kan deres talenter udvikle sig, så det en dag er dem, der opfinder en ny kur mod en livstruende sygdom eller står i spidsen for et udviklingsprojekt, der kommer alle danskere til gode. Det glæder mig, at unge talenter nu kan hente den støtte i Sorø", siger undervisningsminister Bertel Haarder.

De dygtige skal have flere udfordringer

Centrets nyansatte talentchef, Hanne Hautop Lund, fremhæver, at talentpleje handler om at give de dygtige elever flere udfordringer.

"Vi vil opmuntre og udvikle det potentiale, de talentfulde elever har, så de ikke går i stå. Hvis vi ikke tilbyder ekstra udfordringer til de dygtigste elever, risikerer vi at tabe dem på gulvet. På Videncentret skal talenterne udfordres af spændende opgaver og eksperimenter og møde det nyeste inden for forskningsverdenen," siger hun.

Science Kommunerne får en indbydelse

I november vil landets såkaldte Science Kommuner - som er et antal kommuner, der specielt satser på naturfag - modtage en invitation, hvor kommunens naturfagskoordinator samt en folkeskole- og en gymnasielærer indbydes til et seminar med henblik på at styrke talentplejen i kommunerne.

Centeret bliver indviet på det traditionsrige Sorømøde, som Bertel Haarder startede op, da han var undervisningsminister i 1980'erne.

Alternative Sorømøder

Siden Bertel Haarders come back som undervisningsminister har Sorømødet i øvrigt fået konkurrence af Det Alternative Sorømøde, kaldet DAS, som afholdes på Askov Højskole hvert år i august, i år den 22. og 23. DAS er sat i gang af lærer og ildsjæl Erik Schmidt. I år tematiseres markedstænkningens pres på skolen, individualismens pres på kollektivismen og menneskets pres på naturen.

Og som om det ikke er nok, har Dansk Industri også en augustkonference om skolen på tegnebrættet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Undervisningsministeriet opretter center til de dygtigste elever

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS