Undervisnings-assistenter skal betales med satspuljemidler

"Da jeg besøgte skoler, hørte jeg fra lærerne, at der er store problemer med urolige børn og ADHD-børn. Det stresser lærerne. Og en del af de børn, der får specialundervisning er måske bare børn, der hænger i gardinerne. Det er dyrt og det er dumt, hvis det kunne løses på en anden måde. Derfor vil jeg starte et forsøg med undervisningsassistenter, der kan aflaste lærerne i klasserne", siger Bertel Haarder.

Han mener ikke, at man skal lave firkantede regler for, hvilken uddannelse assistenterne skal have. Men han forestille sig, at det kan være lærer- eller pædagogstuderende. Eller det kan, som i Finland, være unge, der har tænkt sig at søge læreruddannelsen. Der er også masser af inspiration at hente i Danmark, hvor flere skoler har arbejdet med en skole-fe eller en central pædagog.

Pengene skal komme fra satspuljen

På længere sigt mener Bertel Haarder, at kommunerne kan finde pengene til undervisningsassistenter i de mindskede udgifter til specialundervisning. Men som en fødselsshjælp til projektet vil han sætte et forsøg i gang for satspuljemidler.

"Det værste vi kan gøre er at indføre statsbetalte undervisningsassistenter, så lærerne bare går og venter på at staten giver en undervisningsassistent. Men vi vil gerne sætte skub i projektet, og derfor vil jer bede alle partierne se på satspuljerne, så vi kan finde penge der".

Socialdemokraterne har selv før sommerferien foreslået undervisningsassistenter, men de er ikke villige til at bruge satspuljemidler på projektet. Og heller ikke Enhedslisten og SF er parate til at finde penge til ministerens forslag der.

"Jeg synes, at det er en mærkelig logik, at SU-studerende og pensionister skal betale for et forsøg på undervisningsministerens område", siger Johanne Schmidt-Nielsen.