Undervisning og demokratisering i erhvervsuddannelser

Ugebrevet Mandag Morgen gav handelsskolen et ordentligt gok i nødden i november 1995. 'Erhvervslivet retter sønderlemmende kritik mod uddannelser' lød overskriften. Skolerne har en utidssvarende struktur og en gammeldags pædagogik, der glemmer de bløde kvalifikationer, lød kritikken. Tankegangen på skolerne er præget af en forsimplet profitmaksimeringsidé, selv om moralske og etiske spørgsmål bliver stadig vigtigere. - Den kritik er hørt før. Måske nok i andre udtryksformer, men i bund og grund den samme og rettet mod erhvervsskolerne i det hele taget.

Ole Vig Jensens initiativ 'Uddannelse til Alle' tog sit udspring i det faktum, at cirka 33 procent af en årgang ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Eller nærmere ikke fuldfører den. Helt op mod 94 procent starter nemlig på en ungdomsuddannelse, men frafaldet er stort. Derfor kom 'Jagten på Frafald'. I denne jagt fremkom en del begrundelser for at droppe ud. Utilfredshed med skolernes sociale miljø, undervisningsmiljøet, pædagogikken og lærerne blev nævnt. Disse signaler satte et større forsøgs- og udviklingsarbejde omkring erhvervsskolernes pædagogik i gang. En skriftserie om fornyelsen af undervisningen og undervisningsmiljøet blev en del af resultatet. Denne publikation er en del af denne skriftserie.

Udtryk som: at lære at lære, et ændret læringsbegreb, helhedstænkning, eleven i centrum, medbestemmelse og demokrati, ansvarlighed for egen læring lyder bekendt for lærerne i folkeskolen. Den diskussion har været i gang længe på lærerværelserne og i lærernes efteruddannelse. Diskussionen er grundlæggende bag den nye skolelov. Disse begreber er nu også blevet en del af den pædagogiske diskussion på erhvervsskolerne.

Et citat: 'En teknisk skole er en fabrik, man har klasket en standard 60'er-folkeskole opad!' Nå, så tror da pokker, at det går galt, når 90'er-unge skal være elever der. Sæt eleven i centrum, lyder nu feltråbet.

Bogen falder i fem hovedafsnit. Først en udlægning af årsager og begrundelser for nødvendigheden af en øget individualisering og demokratisering af læreprocesserne. Så sættes der fokus på erhvervsskolernes elever og tidsånden. Et nyt læringsbegreb, elevmedbestemmelse og fleksible læremiljøer tages op. Endelig videregives erfaringer med tilrettelæggelse af individuelle læreprocesser og undervisningsprincipper på erhvervsskolerne. Og til slut opsummeres og perspektiveres artiklerne.

Bogen er god. Det er spændende at se kendte pædagogiske problemstillinger og visioner diskuteret ud fra et andet miljø end folkeskolens. 16 kompetente forfattere giver deres bud på unge og pædagogik. Artiklerne har almengyldig værdi for undervisere, selvom de er rettet mod erhvervsskolerne.

Publikationens indhold bliver særlig spændende for folkeskolens lærere, når man betragter de initiativer, der udspringer af loven om brobygningsforløb. Næste år vil mange skoler landet over lave brobygningsforløb på 10. klassetrin. Forløb, hvor eleverne undervises dels i folkeskolen og dels på erhvervsskolerne. Det er et tilbud til de unge om at afprøve tanker og ideer om uddannelse og fremtiden, men en meget stor sidegevinst er det, at de to skoleformers lærere bliver bragt sammen i planlægningen og gennemførelsen af forløbet. Her bliver der diskuteret pædagogik, og der skabes indsigt i hinandens undervisningsformer og undervisningsmiljøer. Bogen kan give stof til mange diskussioner om synet på de unge og om gensidige forventninger til hinandens skoleformer. Derfor kan den anbefales specielt til alle brobygningsskoler.