Det er nu kommet frem, hvordan tidligere medarbejdere på Søndervangskolen kan deltage i den uvildige undersøgelse, kommunen har bestilt.
Forvaltningschef i Aarhus Kommune Helle Bach Lauridsen oplyser, at man på Søndervangskolens hjemmeside har offentliggjort et telefonnummer, som tidligere medarbejdere kan anvende, hvis de ønsker at komme i kontakt med konsulentfirmaet Pluss Leadership, der står for undersøgelsen.
På Søndervangskolens hjemmeside fremgår det nu, at tidligere medarbejdere kan kontakte chefkonsulent i Pluss Leadership Mette Christensen, hvis de ønsker at deltage i undersøgelsen.
Nu er der navn på firmaet, der skal undersøge Søndervangskolen og Aarhus Kommune
Det skal undersøges
Politikerne i Aarhus' børn og unge-udvalg har besluttet, at undersøgelsen skal bestå af:
- En bred og aktuel afdækning af arbejdsmiljøet og kulturen på Søndervangskolen
- En afdækning af de forhold i perioden 2016-21, som kommer frem i redegørelserne samt evt. øvrige opmærksomhedspunkter, herunder hvorvidt forholdene er historiske eller fortsat er gældende praksis
- En evaluering af Aarhus Kommunes tilsyn i perioden - hvad har tilsynet omfattet, hvordan er det udført og har det været tilstrækkeligt?
- En kvalificering af de fremadrettede indsatser og det ledelsesmæssige fokus
Udover nuværende og tidligere medarbejdere på skolen fremgår det, at også Søndervangskolens bestyrelse og ledelse skal inddrages i afdækningen, og at data fra de faglige organisationer skal medtages.
Pluss Leadership skal aflevere en rapport med sine konklusioner i december.
Undersøgelse: Sådan kan tidligere Søndervang-ansatte give deres besyv med
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.