Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ulogiske talnavne gør det svært at lære matematik

De danske talnavne spænder ben for, at folkeskoleeleverne lærer matematik. Ud med det forældede 'toogfirs' og ind med 'otteti og to', mener forsker i neuromatematik. Undersøgelser bekræfter, at der er en sammenhæng mellem læring og talnavne.

Jakob Wärme Hansen
Start debatten
19. januar 2011, kl. 11:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Niogtres, syvogtyve, treoghalvfjerds. De danske tal er ikke altid lige lette at forstå for danske elever. Lisser Rye Ejersbo, adjunkt i neuromatematik ved Institut for Læring ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, mener, at vi bør ændre på de danske talnavne. Det skriver Ingeniøren.

ing.dk

"De danske talnavne stiller en forhindring op for, at eleverne lærer matematik, for har man ikke fuldstændig styr på positionssystemet, får man heller ikke en god talforståelse. De danske talnavne siger ikke noget som helst om, hvad tallet består af", siger Lisser Rye Ejersbo til Ingeniøren.

Hun påpeger, at det er helt anderledes i andre lande:

"Danmark udmærker sig ved, at vi har de gammeldags navne og siger tallene i omvendt rækkefølge, og det betyder, at det ikke er logisk for børnene. I Frankrig har de eksempelvis også de gamle navne, men der siger de tallene i rigtig rækkefølge. I Asien siger man tallene helt konsekvent, og der er eleverne over et år foran i læringen".

Lisser Rye Ejersbo forklarer, at nogle danske lærere i de mindre klasser allerede fortæller eleverne, hvad tallene hedder på svensk for at lette deres forståelse.

Nye talnavne vil lette forståelsen

Men der er danske børn, der kun lærer tallene som en remse, påpeger hun.

"Hvis vi ændrede navnene, er jeg helt sikker på, at det ud fra et kognitivt synspunkt ville lette børnenes forståelse af tal. Matematik bliver af mange karakteriseret som svært, og dette ville lette læringen for dem. Det er, ligesom når man skal læse farvenavne op, der står skrevet med en anden farve. Det er meget svært. Med talnavnene laver vi dermed en urimelig besværlighed, som ikke hjælper børnene", siger Lisser Rye Ejersbo.

I en periode kunne man have dobbeltnavne på tallene, men vi skal gå fra toogfirs til 'otteti og to', mener hun og henviser til, at Danmark jo en gang tidligere har ændret talnavne.

"Engang mente man, at romertal fungerede godt, men så kom de arabiske tal. Men der gik stadig 100 år, hvor nogle mente, at romertallene stadig var bedre", siger hun.

Dansk forskningsprojekt

Der findes internationale undersøgelser, der har sammenlignet læringen i forhold til talnavnene i Asien og på engelsk. Og i et område af Wales taler de et andet sprog, som har gjort det muligt at kunne sammenligne børn i samme skolesystem. Og det har vist, at talnavnene gør en forskel i forhold til børnenes evne til at genkende størrelser.

"Der trænger i den grad også til en undersøgelse af det i Danmark", siger Lisser Rye Ejersbo.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ulogiske talnavne gør det svært at lære matematik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS