Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ulla Tørnæs undrer sig over DLF-udmelding

DLFs formands melding om folkeskolens økonomi og timetal blev i går til en spørgetimedebat på Christiansborg. Resultatet blev en forsikring om, at sparekniven ikke kan skære i folkeskolelovens minimumstimetal.

Claus Djørup
Start debatten
7. maj 2003, kl. 11:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det var Socialdemokratiets folkeskoleordfører Thomas Adelskov, der havde læst DLF-formand Anders Bondos udmeldinger og i spørgetimen bad undervisningsministeren sende et klart signal til kommunerne om at sætte folkeskolen i centrum og gøre den mere rummelig og bred, og at der ikke er plads til store besparelser.

DLF: Nedskæringer må også ramme børnenes timer, folkeskolen.dk 29. april 2003

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) undrede sig højlydt over, at Kommunernes Landsforening og DLF er enige om, at man godt kunne se på timetallet i folkeskolen:

"Jeg er selv meget forundret over, at en faglig forening som Danmarks Lærerforening kan være med til færre timer i skolen", erklærede Ulla Tørnæs og tilføjede, at hun ikke har mulighed for at blande sig i KL og DLF's overenskomstforhandlinger.

"Senest ved vedtagelse af loven (den ny folkeskolelov, red.) kort før påske valgte vi at tilføre folkeskolen flere timer i en række kernefag. De timer har vi finansieret. Vi har fikseret minimumstimetallet i en række fagblokke, dvs. kommunerne har under ingen omstændigheder mulighed for at gå under det niveau, som vi aftalte i efteråret, og det niveau er vel at mærke en hævelse i forhold til tidligere regler", erklærede Ulla Tørnæs over for sin forligspartner.

Thomas Adelskov tog ministersvaret som indtægt for, at finansminister Thor Pedersen (V) og KL ikke skal pille ved skolerne eller øge elevtallet i klasserne, så man får flere urolige børn, som Politiken havde skrevet om samme morgen "Urolige børn isoleres i skolen".

Ulla Tørnæs kvitterede ved at fastslå, at ændringerne i folkeskoleloven kan medvirke til at styrke rummeligheden i folkeskolen.

"Det er slet ikke nogen god løsning at isolere dem gennem længere tid. Tværtimod må det handle om at tilrettelægge undervisningen sådan, at den bliver målrettet også den enkelte elev, som har vanskeligt ved at forstå de sociale spilleregler i et klasseværelse. Historien i Politiken giver ikke belæg for at beskylde folkeskolen for ikke at være rummelig", sluttede Ulla Tørnæs.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ulla Tørnæs undrer sig over DLF-udmelding

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS