Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ulla Tørnæs: Sædvanlig procedure

Forhandlingerne med Kommunernes Landsforening, KL, om folkeskolen går efter sædvanlig procedure, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun forstår ikke den politiske opstandelse over forhandlingerne i Finansministeriets Den Røde Bygning.

Claus Djørup
Start debatten
24. maj 2002, kl. 11:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er der overhovedet intet usædvanligt i. Folkeskolen er et kommunalt anliggende, og selvfølgelig drøftes folkeskolens økonomi med kommunerne", siger Ulla Tørnæs efter folketingsdebatten torsdag aften.

"Det er klart, at det hele betinger af, at et flertal i Folketinget kan tilslutte sig den aftale, som bliver indgået med kommunerne. Det er en helt sædvanlig procedure", siger Ulla Tørnæs.

I folketingsdebatten halvanden time før midnat bekræftede hun til de øvrige ordføreres forbløffelse og irritation, at finansminister Thor Pedersen (V) forhandler folkeskole med KL på grundlag af hendes 10-punktprogram.

Støttepartiet er meget skeptisk over for en omfattende aftale med KL om andet end økonomi. Louise Frevert (DF) er stærk modstander af "fleksibilitet" med undervisning af 60 børn på én gang, det meget gruppearbejde og den påtrængende tanke om elevinddragelse i undervisningen.

"Vi er ikke blevet inviteret med til nogen som helst forhandlinger. Man kan ikke tage som givet, at vi accepterer indholdet, når man har lavet rammen", siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.

Louise Frevert spurgte i folketingssalen, hvornår ministeren indkalder til møder om et nyt folkeskoleforlig.

"Det vil blive gjort snarest", svarede Ulla Tørnæs efter debatten. "Snarest" afhænger af kalendre, og det er under alle omstændigheder med henblik på lovgivning til efteråret. Hun vil først indbyde de tidligere forligspartier (dvs. S, R, SF og KRF) om justeringer af folkeskoleloven.

"Det har undervisningsministeren sagt lige siden 10. april, da hun brød folkeskoleforliget. Jeg ved ikke, hvad det er for mummespil, der kører. Jeg har aldrig oplevet noget så amatøragtigt, som vi er vidne til i øjeblikket, og det er synd for skolen", siger Frank Jensen (S).

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ulla Tørnæs: Sædvanlig procedure

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS