Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ulla Tørnæs har ansat spindoctor

Dorthe Lysdal Sørensen tiltrådte 1. august som personlig presserådgiver for undervisningsminister Ulla Tørnæs, Venstre. Hun bliver dermed den 13. minister i Anders Fogh Rasmussens regering, som får sin egen spindoctor.

Jeppe Dong Abrahamsen
Start debatten
12. august 2003, kl. 16:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministerens nye presserådgiver er 31 år, uddannet cand.scient.pol og kommer fra en stilling som konsulent for Venstres ledelse og folketingsgruppe på uddannelses-, kultur- og kirkeområdet. Hun har tidligere været ansat i Venstres Politisk Økonomiske Sekretariat.

Det er altså en af Venstres egne, der nu skal rådgive Ulla Tørnæs. Den tidligere pressechef Michael Rask Pedersen forlod ministeriet samme dag, som Dorthe Lysdal Sørensen tiltrådte, men Undervisningsministeriet har netop indrykket en jobannonce på www.jobzonen.dk og i Morgenavisen Jyllands-Posten, så det er ikke hans stilling, hun overtager.

Faktisk er det ikke helt afklaret, hvilke ansvars- og arbejdsområder Dorthe Lysdal Sørensen skal have. I forbindelse med hendes ansættelse og Michael Rask Pedersens afgang har undervisningsministeren nemlig benyttet lejligheden til at ændre organiseringen af ministeriets informationspolitik. En del af det arbejde kommer til at bestå i at formulere opgavefordelingen mellem den nye pressechef og Dorthe Lysdal Sørensen.

Som spindoctor eller personlig presserådgiver er man bundet til ministeren rent ansættelsesmæssigt. Antallet af spindoctorer er steget markant, siden den nye regering tiltrådte. Det er op til den enkelte minister selv, om vedkommende ønsker at have en personlig presserådgiver.

"Hun er ansat jævnfør den betænkning, som beskriver vilkårene for politisk udpegede embedsmænd. Det var Michael Rask Pedersen og det samme er Dorthe Lysdal Sørensen", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs, som ikke vil kommentere ansættelsen af Dorthe Lysdal Sørensen yderligere, da den nye organisering af pressearbejdet i ministeriet endnu ikke er færdigt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ulla Tørnæs har ansat spindoctor

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS