"Det er ikke overhovedet hensigten med de test, jeg gerne vil indføre i folkeskolen, at de skal være omfattet af loven om åbenhed og gennemsigtighed, og jeg arbejder på, at det skal fremgå specifikt, at det ikke bliver tilfældet", siger Ulla Tørnæs til folkeskolen.dk
Hun kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan man juridisk vil sikre, at offentligheden ikke kan kræve aktindsigt i prøveresultaterne:
"Men det er i hvert fald mit mål, at resultaterne af testene er et internt redskab for læreren i tilrettelæggelsen af undervisningen, hvorfor jeg ikke mener, de skal være omfattet af loven om åbenhed", siger Ulla Tørnæs.
Hun henviser til, at man i Norge med indførelsen af de nationale test arbejder henimod at afvikle de skriftlige afgangsprøver:
"Derfor kan man ikke helt lave parallellen. Jeg ønsker jo at fastholde afgangsprøven, og jeg ønsker også at fastholde åbenheden om resultaterne af afgangsprøverne, hvorimod testene og dermed også resultaterne af testene er det, der går forud for afgangsprøverne. Det er det, der er min logik, og der har man altså valgt en anden vej i Norge".
Det norske undervisningsministerium vil videreføre de mundtlige afgangsprøver, men overvejer om de skriftlige afgangsprøver gradvist kan erstattes af de nationale prøver, som er under indførelse på forskellige klassetrin. Foreløbig er både afgangskarakterer og testresultater offentligt tilgængelige på skoleniveau sammen med oplysninger om blandt andet elevtal og resurser på www.skoleporten.no
Ulla Tørnæs: Danske testresultater skal ikke på nettet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.