Har du haft smerter i ryg eller lænd inden for de seneste 14 dage? spurgte institutet i 1987. Det havde 11 procent af de mænd, der havde under 10 års uddannelse bag sig, mens det kun var halvt så mange blandt mænd med over 15 års uddannelse. 25 år senere, i 2010, var billedet det samme.
Flere kortuddannede ryger dagligt, og flere kortuddannee dyrker ikke motion i fritiden. På enkelte punkter er uligheden blevet forværret: Blandt mænd med under ti års uddannelse er i dag dobbelt så mange, 16,9 procent, som næsten aldrig føler sig friske nok til at gennemføre, hvad de har lyst til. Blandt mænd med længst uddannelse dvs. 15 år eller længere er det kun 2 procent, som har det ligesådan, oplyser instituttet.
I alle uddannelsesgrupper går flere til regelmæssigt til tandlæge i 2010 end i 1987, men der er fire-fem gange flere med under ti års uddannelse, som ikke har været til tandlæge de seneste fem år sammenlignet med dem med 15 års uddannelse eller mere.
Ulighed i sundhed trives stadig
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.