Under forhandlingerne om genforeningen i 1990 besluttede det østtyske Folkekammer og den vesttyske Forbundsdag, at lønmodtagerne i Østtyskland 'i en overgangsperiode' skulle have en lavere løn end kollegerne i vest.
En af begrundelserne var den lavere produktivitet i Østtyskland, hvor der stadig er forholdsvis flere offentligt ansatte end i Vesttyskland. Det første år i frihed tjente østtyskere kun 60 procent af en vest-løn.
Lønsatsen er nu officielt 87 procent og når i år 2002 90 procent.
Modsat de øvrige østdelstater har Berlin lærere på begge sider af den gamle mur. Det medfører, at der i de forgangne år er opstået hele fire forskellige overenskomster:
De tjenestemandsansatte arbejder 39 timer om ugen. I det vestlige Berlin tjener de en fuld løn, deres øst-kolleger får kun 87 procent.
Tjenestemændenes arbejdsforhold aftales med den tyske stat, som ikke ønsker at være lønførende. I Berlin blev lønforskellene utålelige, eftersom de kan observeres i det samme lærerværelse. Efter en lærestrejke i 1995 besluttede bystyret at udbetale fuld løn til de fastansatte lærere.
Helt lige er øst og vest dog endnu ikke: Østtyske lærere skal fortsat undervise en time mere om ugen (39,5 timer) og får færre feriepenge og julepenge (den såkaldt 13. månedsløn) end vest-kollegerne.
I de øvrige østtyske delstater - Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Thüringen og Sachsen - får alle lærerne 87 procent af en vest-løn. Det betyder, at de færreste vest-lærere har følt sig fristet af arbejde i øst.wpr
Ulige løn for samme arbejde
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.