Uenighed om tørklædeforbud for lærere

"Jeg mener ikke, at man skal kunne bære meget synlige, religiøse symboler, når man repræsenterer en institution som folkeskolen. Det demokratiske og pluralistiske samfund bygger på, at samfundsinstitutionerne fungerer uafhængigt af religiøse normer. Det bør også gælde normer, der er forbundet med religiøs påklædning", siger den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister, Karen Jespersen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hun understreger, at forslaget er et udtryk for hendes egen personlige holdning og ikke partiets.

Indtil videre støttes den kontroversielle socialdemokrat kun af Dansk Folkeparti.

"Det er et strålende forslag", siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Louise Frevert.

Karen Jespersens eget parti vil ikke kommentere hendes udtalelser, før de har været drøftet i partiets folketingsgruppe.

Integrationsminister Bertel Haarder har afvist det med den begrundelse, at det er noget, man må afgøre lokalt. Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er helt afvisende over for forslaget.

"Vi er imod et forbud. Jeg har ikke noget imod, at eleverne møder lærere, der er engagerede politisk eller religiøst", siger Anders Bondo til Jyllands-Posten.

Københavns skoleborgmester Per Bregengaard, Enhedslisten, ligger helt på linje med lærernes formand.

"Efter min opfattelse er det en del af lærerprofessionalismen at være en tydelig person med såvel politiske og religiøse holdninger, hvis man ud fra et humanistisk og demokratisk grundlag blot ikke er undertrykkende, indoktrinerende eller missionerende", skriver han i en pressemeddelse.

"Et tørklædeforbud vil være en ubegrundet aggressiv handling mod muslimer, som vil skubbe dele af denne gruppe et lille skridt længere ud i en pindsvineposition", fastslår Per Bregengaard.

I udlandet har der i den seneste tid været en gevaldig polemik omkring muslimske tørklæder. I den tyske delstat Baden-Württemberg blev en kvindelig afghansk-tysk lærer nægtet ansættelse, fordi hun bar tørklæde. Sagen kom for retten. Kvinden påberåbte sig religionsfrihed, men tabte. Tørklædet var et utilladeligt symbol, der kunne påvirke eleverne, lød begrundelsen for dommen. Den tyske forfatningsdomstol omstødte dog dommen, men efterlyste klarere love.

Hvor mange muslimske lærere, der bærer tørklæder i den danske folkeskole, vides ikke. Karen Jespersens forslag gælder kun lærere. Eleverne skal indtil videre ikke forbydes at bære tørklæde i skolerne, siger hun.