Uenighed om rækkevidden af opskriften på den gode skole

"Undersøgelsen er et godt og solidt grundlag for skoleforvaltninger, skoleledere og lærere for at lægge en strategi for systematisk at forbedre elevpræstationer ude i skolerne", siger professor Sven Erik Nordenbo, der er direktør i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og leder af den undersøgelse, der på baggrund af internationale undersøgelser har peget på 11 faktorer, der har betydning for skoleelevernes indlæring. I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, melder Nordisk Evalueringsnetværk, der har bestilt og betalt for rapporten, ud, at de ikke er enige i rækkevidden af undersøgelsens resultater.

"Vi mener ikke, at resultater på nuværende tidspunkt er brugbare som handlingsanvisning eller beslutningsgrundlag for hverken politikere eller skolefolk, siger områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), Katja Munch Thorsen, der sidder med i Nordisk Evalueringsnetværk. Hun understreger, at det heller ikke har været meningen fra start af.

"Vi vil bruge rapporten som et led i vores arbejde med at finde indikatorer for den gode skole, som det hele tiden har været planen".

Brede kategorier

Et af Nordisk Evalueringsnetværks forbehold for undersøgelsens rækkevidde er, at de 11 kategorier er meget brede.

"Der er utrolig mange ting under hver kategori, så det er vanskeligt præcist at pege på, hvilke aspekter i skolens hverdag og praksis, der gør en forskel. Jeg tror ikke, at de 11 faktorer vil være en aha-oplevelse på skolerne. Når kategorierne er så brede, bliver det selvfølgeligheder, som de fleste skoler allerede arbejder med", siger Katja Munch Thorsen. Hun er klar over, at det metodemæssigt ikke har været muligt at få mere konkrete indikatorer ud af en den type undersøgelse, som Clearinghouse blev bestilt til at lave.

Professoren bag rapporten er enig i, at man burde forske videre i de 11 faktorer, for at uddybe hvordan man mere konkret skal arbejde med dem. Alligevel kan man sagtens allerede nu tage udgangspunkt i det man ved virker, mens man venter på de nye undersøgelser. Det nye ved denne undersøgelse er netop, at den også viser, hvad man ikke har forskningsmæssigt belæg for har en betydning.

"Vi har undersøgt 22 forhold i alt og har påvist, at kun de 11 forhold er af betydning. Derfor mener vi, at det allerede nu kan være en stor hjælp for lærerne at vide, hvad der er værd at bruge kræfterne på samtidig med, at de har mulighed for at selv at tilpasse indsatsen til netop deres skole og elever", siger Sven Erik Nordenbo.

Flere undersøgelser udelukket

Nordisk Evalueringsnetværk er mere forsigtige i forhold til at konkludere, at det udelukkende er de 11 faktorer det er værd at have fokus på. De påpeger, at Clearinghouse i deres undersøgelse har fravalgt at medtage en lang række forskningsproduktioner i deres undersøgelse, blandt andet fordi de udelukkende har kigget på de forskningsrapporter, der har undersøgt mere end én faktor. Det er dog netop denne fremgangsmåde, der er med til at gøre resultaterne så troværdige, mener Sven Erik Nordenbo.

"Vi mener, at det resultat en elev får ud af at gå i skole, skyldes et samspil af flere forhold - ikke en enkelt faktor. Det eneste, som man finder ud af ved at undersøge en enkelt faktor som skolestørrelse er om den har betydning eller ej, men resultatet er usikkert, fordi der kan være andet, der forklarer forskellen. Hvis man for eksempel kun kigger på om skolestørrelsen, kan det være, at man kommer frem til, at større skoler er bedre end små, men måske er der også andre ting, der spiller ind. Forklaringen kan for eksempel være, at en stor byskole har flere ressourcer og lettere ved at tiltrække gode lærere end små landsbyskoler. Hvis man derimod undersøger samspillet mellem flere faktorer, mener vi, at man får et bedre billede af, hvad der gør en forskel for elevernes indlæring".

Betydning for nordiske elever?

Nordisk Evalueringsnetværk ville gerne have haft, at rapporten forholdt sig til resultaternes relevans i en nordisk kontekst, da der kun indgår ganske få nordiske undersøgelser i forskningsrapporten, blandt andet fordi skoleeffektforskning ikke er særlig udbredt i Norden. Forskerne bag rapporten mener, at man må gå ud fra, at resultaterne kan overføres til de nordiske lande, så længe ingen undersøgelser viser det modsatte.

"Der er ikke nogen forskning, der viser, at skandinaviske elever skulle være anderledes end andre. Tværtimod viser en stor svensk undersøgelse, at man ikke kan påvise nogen forskelle mellem svenske og internationale resultater", siger Sven Erik Nordenbo.

En anden anke fra Nordisk Evalueringsnetværk i forhold til brugbarheden af rapporten på skolerne er, at rapporten er meget teknisk og svært tilgængelig for menigmand. Det kommer sig netop af det høje videnskabelige niveau, forklarer de i Clearinghouse, som i øjeblikket arbejder på en mere letlæselig version, så deres konklusioner kan komme så bredt ud som muligt.