Materialet er en kopieringsmappe med lærer- og elevsider. Hovedvægten ligger på projektopgaven og den dertil knyttede arbejdsform. Den nye selvvalgte opgave i 10. klasse, der som bekendt skal tage udgangspunkt i elevens uddannelsesplan efter 10. klasse, er sat sammen med projektformen, da pointen er, at projektarbejdsformen er meget velegnet hertil. Ringbindet er en gennemgang af projektarbejdsformen, bygget op som lærersider og elevsider. Lærersiderne er en tydeliggørelse af et projektforløb fra planlægning til start i klassen og gennemførsel. Disse sider er en meget grundig huskeseddel og instruks, og mange af siderne kan bruges til transparenter ved gennemgang i klassen og på forældremøder. Elevsiderne er en grundig punkt til punkt-styring af arbejdsforløbet. Samtidig kan der selvsagt suppleres med lokale sider. Herudover er der en beskrivelse af et konkret projektarbejde i en 10.-klasse fra 1996, altså inden den selvvalgte opgave var tænkt ind i 10. klasse. Det overordnede emne for projektet er dog taget fra arbejdsmarkedsorientering, nemlig erhvervsvirksomheder i det omgivende samfund. Desuden indeholder mappen bekendtgørelser og vejledning fra Undervisningsministeriet, som danner baggrund for arbejdet. Kan man lide et meget struktureret materiale, der samtidig er meget let at gå til, så er materialet her interessant. Det må dog siges, at hovedvægten ligger paa projektopgaven og dens arbejdsformer, så er man hjemme i den, er der ikke så meget nyt at hente.
Mappen opdateres løbende på hjemmesiden https://www.udd-job-eh.dk. Skolevejlederen kan bruge mappen i sit arbejde som inspirator og idéperson for klasselærerne i de store klasser, når undervisningsforløb skal planlægges.
UEA: projektopgaven og den selvvalgte opgave
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.