Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udviklingsråd skal fokusere på kommunikationscentrene

Undervisningsministeren har ingen planer om at komme de skrantende kommunikationscentre i Region Hovedstaden til hjælp. Men han har bedt de regionale udviklingsråd om at holde særligt øje med, hvordan det går tale- og hørecentrene over hele landet.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
5. januar 2009, kl. 12:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det fremgår af Bertel Haarders svar til SF's Kamal Qureshi, der før jul spurgte til, hvordan ministeren vil sikre, at de faglige, specialiserede tilbud til børn med kommunikative funktionsnedsættelser ikke forsvinder som følge af kommunalreformen.

Bertel Haarders svar

Bertel Haarder henviser til, at de regionale udviklingsråd skal følge udviklingen i både kommunale og regionale specialundervisningstilbud og melde ind til ham, hvorefter han fremlægger en samlet redegørelse.

"Jeg forventer, at redegørelsen for 2008 bliver oversendt til Folketinget i maj, og kan oplyse, at jeg har bedt udviklingsrådene om at fokusere på dels kommunikationscentrene og undervisningen af hjerneskadede, dels på hvilke ændringer der er sket i de eksisterende institutioners betjening og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksne", skriver Bertel Haarder i sit svar.

Viso skal indsamle viden

Kamal Qureshi spurgte til børneområdet, og her gør Bertel Haarder blot opmærksom på, at kommunikationscentrene drives efter lov om specialundervisning for voksne. I det omfang de underviser børn, skal det ske efter folkeskoleloven.

Kamal Qureshi bad også Bertel Haarder svare på, hvordan han vil sikre den fremadrettede faglige metodeudvikling og specialisering, som indtil nu har været forankret i kommunikationscentrene.

Bertel Haarder henviser til, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, Viso, skal bistå kommuner og borgere med gratis specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om specialundervisning.

"Ud over rådgivning og bistand til kommunens udredning skal Viso også indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden inden for specialundervisningsområdet for børn og voksne. Viso sikrer således sammen med de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og de kommunale undervisningstilbud, at den fornødne ekspertise bevares og udvikles inden for specialundervisningsområdet", skriver Bertel Haarder.

Antallet af pladser kan variere år for år

Undervisningsministeren peger også på, at kommunalbestyrelserne i forbindelse med de årlige rammeaftaler for de regionale undervisningstilbud skal oplyse, om kommunens forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud.

"På det grundlag må regionsrådet tilpasse undervisningstilbuddenes kapacitet. Det kan således forekomme, at antallet af pladser på kommunikationscentrene varierer fra år til år", skriver Bertel Haarder.

I Region Hovedstaden, hvor kommunerne kører efter ren takstfinanisering af de tre kommunikationscentre, kniber det blandt andet med at få kommunerne til at komme med nogle realistiske bedømmelser af deres behov for pladser.

"Rammeaftalen fungerer ikke. Trods et betydeligt fald i vores elevtal har kommunerne kopieret teksten fra 2007 om, at de regner med uændret drift på voksenområdet, over i aftalen for 2009. Det kan vi ikke agere i", sagde Gert Rosing, forstander på THI Kompetencecenter i Hellerup, til decemberudgaven af Magasinet Undervisere.

Rammeaftalen er ikke juridisk bindende, så en omegnskommune holdt op med at bruge THI's børnecenter midt i året. Den havde ellers reserveret 18 pladser både forår og efterår.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udviklingsråd skal fokusere på kommunikationscentrene

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS