Udskældte råd afløses af dialog mellem kommuner og handicappede

Danske Handicaporganisationer (DH), forældreorganisationen Skole og Samfund og KL er enige om, at de regionale udviklingsråd ikke har fun¬geret optimalt, og at de derfor som planlagt bør ophøre i 2010.

For et år siden beskyldte DH og Skole og Samfund direkte kommunerne for at sabotere arbejdet i udviklingsrådene og klagede deres nødt til ministre og Folketing.

"De regionale udviklingsråd har haft begrænset succes. Møderne har primært givet noget til de mennesker, der er mødt op, fordi de er dybt engagerede og involverede i de tidligere amtsopgaver som for eksempel kompenserende specialundervisnning. Men kommunerne har haft svært ved at møde op, og statsforvaltningen har ikke formået at svinge pisken over dem. Derfor har vi set efter en anden måde at komme i dialog med kommunerne på", siger DH's formand, Stig Langvad.

Forpligtet til at tage del i debatten

Sammen med Skole og Samfund er DH blevet enige med KL om, at dialog og åbenhed om udviklingen af de tilbud, som flere kommuner har interesse i, hvad enten tilbuddene drives af kommuner, region eller private.

Parterne har ikke alene aftalt at oprette et Regionalt Dialogforum, der knyttes til hvert af de fem Kommune¬kontakt¬råd (KKR). De har også forpligtet hinanden på at tage aktivt del i debatten

"Det er langt mere relevant at være i dialog med kommunerne efter en frivillig aftale, frem for at det skal foregå i råd, hvor de dybest set ikke ønsker at sidde", siger Stig Langvad.

De regionale dialogfora skal drøfte gene¬relle for¬hold og udvikling inden for blandt andet specialundervisning og eventuelt bidrage med forslag til konkrete fokusområder og udvikling, mens konkrete enkeltsager fortsat skal løses i den enkelte kom¬mune.

"De lokale handicapråd forholder sig til udviklingen i den enkelte kommune, mens vi i dialogforaene kan diskutere de tilbud, der involverer flere kommuner. Så er der ikke områder, vi er udelukket fra at drøfte", siger Stig Langvad.

Mindst et par møder om året

Det enkelte dialogforum tilrettelægger selv sit arbejde, men de tre organisationer peger på, at der mindst bør være et til to møder om året.

Derudover kan man nedsætte arbejdsgrupper og afholde møder og seminarer for en bredere kreds af inte¬resserede, blandt andet brugerorganisationer.

"Vi tror, vi får mere ud af dialogforaene end af udviklingsrådene. Hvis jeg skal være ærlig, så er der ikke stor risiko for, at vi taber noget. Der er stadig behov for at få redegørelsessystemet til politikerne til at fungere, så de kan få de nødvendige informationer om udviklingen, men det må vokse op på en anden måde. Arbejdet med kommunalreformen viste et manglende samlet overblik over flere områder, og det tror jeg ikke, politikerne finder sig i én gang til", siger Stig Langvad.

Selv om han har beskyldt kommunerne for at svigte arbejdet i de regionale udviklingsråd, har han tillid til, at de vil gå ind i arbejdet i de nye dialogfora.

"Kommunerne er meget interesserede i få feedback fra civilsamfundet, og en frivillig aftale om et dialogforum passer meget bedre til den kommunale ånd end et råd, der ikke er vokset op i deres baghave. Vores opgave er så at udpege mennesker, der er i stand til at matche kommunerne", siger Stig Langvad.

Det enkelte dialogforum nedsættes i løbet af foråret 2010.