Udsigt til nyt skoleforlig i september

De egentlige forhandlinger finder sted i august og september. Sommeren bruges til at stille uddybende og tekniske spørgsmål.

Ulla Tørnæs erklærer, at hun ønsker den bredest mulige opbakning, at KL-aftalen - "forståelsen med KL" - er hendes oplæg i forhandlingerne til gennemførelse af ti-punktsprogrammet, og at alle partier deltager i møderne, der starter i midten af august.

"Der skal mere end tre partier bag et nyt folkeskoleforlig. Folkeskolen skal ikke være kastebold, siger Helle Sjelle (K). Dermed vil Det konservative Folkeparti ikke stille sig tilfreds med et forlig alene mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Den konservative uddannelsesordfører understreger, at KL-aftalen på folkeskoleområdet er et oplæg til forhandlingerne og ikke et ultimatum eller noget endeligt. Fagligheden skal styrkes, og en fælles, national folkeskole skal sikres.

"Fleksibiliteten må ikke skade det nationale niveau. Man skal kunne flytte uden problemer", siger Helle Sjelle.

Carsten Hansen (S) går til forhandlingerne med indstillingen, at nu forsøger man at starte på en frisk. Han understreger, at der skal kunne ændres i KL-aftalen, og de værste tidsler skal der kigges på, bl.a. "øget fleksibilitet".

"Aftalen ligner KL's gamle debatoplæg om folkeskolen", siger Carsten Hansen. Han bemærker, at forhandlingerne vil foregå samtidig med forventede forældreprotester i kommunerne mod besparelser på folkeskolen.

Marianne Jelved (R) vil bruge tiden inden møderne i august til at stille uddybende spørgsmål.

"Ministeren svarer, at aftalen med KL er en forståelse, og at den afhænger af forhandlingerne med partierne. Det er mit udgangspunkt", siger den radikale uddannelsesordfører. "Det er tilfredsstillende, at ministeren lægger op til, at der skal indgås et bredt forlig", tilføjer hun.

På tirsdag behandler finansudvalget aftalerne om kommunernes økonomi for 2003. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har luftet muligheden for at stemme nej. De radikale stemmer ja af hensyn til kommunernes budgetlægning, men det bliver med en stemmeforklaring om, at et ja til aktstykket (finansministerens ansøgning om godkendelse af aftalerne, red.) ikke binder partiet til en bestemt lovgivning.

"Et radikalt ja til aktstykket vil fortsat stille os fuldstændigt frit i forhold til den lovgivning, regeringen i givet fald vil fremlægge", siger Marianne Jelved.

Anne Baastrup (SF) er skeptisk med hensyn til undervisningsministerens ægte vilje til et bredt folkeskoleforlig, men hun deltager i forhandlingerne for at hindre, at det går grueligt galt. SF'eren savner stadig svar på, hvad der ligger i "forståelsen" med KL.

"Vi skal have sikkerhed for, om vi kan regne med Ulla Tørnæs", siger Anne Baastrup med henvisning til forårets brud på det gamle folkeskoleforlig.

"Jeg håber, at der denne gang er tale om reelle forhandlinger", siger Bodil Kornbek fra Kristeligt Folkeparti.

Hun er blandt de ordførere, som påpeger, at spørgsmål om lærernes undervisningstid, den almindelige specialundervisning og skolebiblioteker er overenskomstspørgsmål eller hører under kommunernes kompetencer. De uddybende spørgsmål og svar hen over sommeren skal afklare dette.

Bodil Kornbek er også interesseret i det vidensgrundlag, der ligger bag regeringens overvejelser om en trefaset skole.