Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udsatte børn skal hjælpes

Socialrådgiverforeningen og Danmarks Lærerforening arbejder sammen om at bekæmpe negativ social arv

Thorkild Thejsen
Start debatten
3. november 2006, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Det er et hammergodt projekt«, lød formandens opsummering, da hovedstyrelsen i sidste uge drøftede et konkret samarbejde mellem Dansk Socialrådgiverforening og DLF.

Folkeskolen nr. 44 2006

»Hånd om alle børn«, hedder projektet, og formålet er at være med til at skabe bedre samarbejde mellem skole og socialforvaltning om »at sikre en god skole for alle og god støtte til udsatte børn«. Projektet skal styrke den fælles indsats mod negativ social arv. I fem kommuner - én i hver region - vil DLF og Socialrådgiverforeningen - finde positive erfaringer frem, som kan give inspiration til andre. Der skal afholdes en større faglig konference, og som sidste led vil man forsøge at udarbejde materialer til skoler og forvaltninger, oplæg til pædagogiske dage med mere.

Der var positiv opbakning til initiativet hele vejen rundt, og der blev bevilget 115.000 kroner uden afstemning.

Astrid Schjødt Pedersen fortalte om, hvor frustrerende det er, at børnehaveklasseledere og lærere, der bruger deres skærpede pligt til at indberette, at en elev har voldsomme problemer, derefter ikke hører mere, fordi sagsbehandleren - på grund af sin tavshedspligt - ikke må melde noget tilbage til skolen. Også dér kan indsatsen for udsatte børn gøres bedre, mente hun.

»Som lærer har jeg selv oplevet vanskelighederne med at få den nødvendige dialog med socialforvaltningen, og det ved jeg, at mange andre også har«, sagde Anders Bondo Christensen.

»Vi har ansvaret for eleverne, det kan vi ikke fraskrive os«, fortsatte han. »Vi opdrager børnene i skolen, men den negative sociale arv er et problem for hele det danske samfund. Derfor er det godt, at vi nu går sammen med socialrådgiverne. Og projektet har fokus på de udsatte børn, det er ikke samarbejdsproblemer, der er det vigtige«, sagde han.

tt@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udsatte børn skal hjælpes

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS