Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udkantsskole vil flytte sine elever over kommunegrænsen

Skolebestyrelsen på Hvornum Skole i Mariagerfjord Kommune vil nedlægge skolen og flytte eleverne over på naboskolen, der ligger et par kilometer væk, men i Viborg Kommune. Forslaget kommer, fordi elevtallet falder fra 75 til 60 de kommende år.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
16. juni 2010, kl. 16:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi erkender, at 60 elever er for få, og at en skolenedlæggelse derfor truer. Men vi vil gerne fortsat have en skole i lokalområdet, så enten skal vi have tilført 60-70 elever fra andre skoler i kommunen, eller også kan vi lave et fælles skoledistrikt med Brattingsborgskolen i Klejtrup. Den ligger ganske vist i Viborg Kommune, men vi har kun to en halv kilometer derover, mens der er 11 kilometer til Hobro, hvor den nærmeste skole i vores egen kommune ligger", siger Niels Kristiansen, der er formand for skolebestyrelsen på Hvornum Skole, til folkeskolen.dk.

Fælles udspil fra de to skolebetyrelser

Skolebestyrelserne på de to skoler har arbejdet med planen i et halvt år og melder ud nu, fordi børne- og familieudvalget i Mariagerfjord er på vej med et forslag til en ny skolestruktur.

"Brattingsborgskolen i Viborg Kommune har 150 elever og er ikke lukningstruet. Men den har ikke plads til alle vores elever, fordi nogle årgange vil blive tosporet, så der skal bygges til, måske tre klasseværelser. Det er den største udfordring, og den lagde vi åbent frem, da børne- og familieudvalget var rundt på alle skoler forud for arbejdet med en ny skolestruktur", siger Niels Kristiansen.

Begge skoler har elever til og med 6. klasse.

Udvalgsformand afviser at sende penge ud af kommunen

Næste skridt for skolebestyrelserne er at få de to byråd med på ideen. Men i Mariagerfjord Kommune vil formanden for børne- og familieudvalget, Mogens Jespersen (V), ikke betale for, at børn fra Mariagerfjord går på en skole i Viborg Kommune.

"Vi laver skolestrukturen for at få en bedre økonomi, og det er usandsynligt, at vi kan støtte en model, hvor vi sender penge ud af kommunen. Især, når vi kan rumme børnene fra Hvornum Skole i vores eget skolevæsen", siger Mogens Jespersen til avisen Nordjyske.

Alligevel er Niels Kristiansen fra Hvornum Skole fortrøstningsfuld.

"Nu udformer vi et brev til begge byråd, hvor vi beskriver flere detaljer. Uanset hvor børnene skal undervises, så koster de Mariagerfjord Kommune penge, og vi har heldigvis politikere fra lokalområdet i begge byråd, som er stemte for ideen. De kan forhåbentlig påvirke de andre", siger skolebestyrelsesformanden.

Han forestiller sig, at Viborg Kommune fortsat skal drive Brattingsborgskolen, og at Mariagerfjord Kommune betaler for at have sine elever dér. Hvis de to byråd nikker ja til forslaget, skal de søge Undervisningsministeriet om dispensation til at slå skoledistrikterne sammen på tværs af to kommuner.

Hvornum-elever har tidligere gået på naboskolen

Helt nyt vil skoleforsøget ikke være. I begyndelsen af 1970'erne var der også et skolesamarbejde på tværs af kommunegrænserne, så børn fra Hvornum blev sendt i skole på Brattingborgskolen i Klejtrup. Det foregik, indtil Hvornum Skole stod færdig i 1973.

Også på Sjælland har to kommuner arbejdet sammen. Indtil kommunesammenlægningen i 2007 drev de daværende Suså og Fuglebjerg Kommuner en fælleskommunal skole i landsbyen Skelby, der lå på kanten af Suså Kommune. Den første overenskomst om skolen blev underskrevet af to lokale sognerådsformænd i 1953. Tre år senere blev skolen indviet. I dag er begge kommuner en del af Næstved Kommune.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udkantsskole vil flytte sine elever over kommunegrænsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS