Uddannelsesvejledning i den inkluderende skole

Via University har i sin serie "Liv i Skolen" udgivet et nummer, der tager fat på to varme temaer i dagens debat om skolen: Inklusion og vejledningsindsatsen. Redaktøren mener, at de unges valg er udtryk for en statusforskel på ungdomsuddannelserne, så rigtig mange går i gymnasiet og for få på håndværkeruddannelserne. Der er stort frafald på de tekniske skoler, og der er også problemer i gymnasiet i mødet med gymnasiets forventninger til de nye elever. Elevorganisationen ved erhvervsskolerne peger på mangelfuld vejledning i folkeskolen. Skal der et øget samarbejde mellem vejledere og lærere til for at gøre overgangen bedre?

Denne problemstilling: Vejledning og samarbejde, nu også med inklusionsarbejdet tilføjet, tematiseres i denne udgivelse ved en række artikler, der belyser vejledning som en af vejene til at understøtte elevernes realistiske forventninger til kommende uddannelse.

Teksterne beskriver samarbejde om metoder som bevidning og kollektiv narrativ praksis i vejledningsindsatsen. Karrierelæring i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og uddannelsesparathedsbegrebet, hvor skole og hjem kan samarbejde. Der ses på vejledning i andre miljøer som produktionsskolen og efterskolen, hvor vejledning og inklusion er to sider af samme sag. Indslusning på erhvervsskolerne, der kan styrkes ved samarbejdet mellem folkeskolens lærere og erhvervsskolen. Reform af vejledningens område med nye roller til lærerne i fremtiden plus et kig ud i andre pædagogiske miljøer, blandt andet et ildsjæleprojekt, der tager fat og involverer de unge, der placerer sig marginalt.

Alt i alt en spændende palet, men samtidig er det også blevet en delvis usammenhængende udgivelse. Det virker, som om bidragyderne undervejs har været i tvivl om, hvorvidt det nu skulle handle om inklusion eller om vejledning og samarbejde. Der mangler en redaktionel rød tråd, en sammenbindende tekst før, undervejs og til slut, der perspektiverer og sammenbinder indlæggene. Dette overlades til læserne selv.

Forfatternes bidrag dækker bredt såvel indholdsmæssigt som institutionsmæssigt. Der er praksisbeskrivelser, og der er teoretiske bidrag med udgangspunkt i forskning og afhandling. Modtagergruppen står lidt uklart, men da den nye reform på vejledningens område betyder, at elementer af vejledningen nu igen ligger hos skolens lærere, må det formodes, at disse er hovedmodtagere. Ungdommens Uddannelsesvejlednings vejledere er bekendte med problematikkerne, men kan helt sikkert finde inspiration i teksterne til refleksion over egen indsats fremover.