Uddannelsessystemerne i sociologisk belysning

Ved udgivelsen af denne bog hæftede medierne (se Folkeskolen nummer 3/2003) sig især ved forfatterens påpegning af den fortsatte ulighed i uddannelsessystemet og hans postulat om overuddannelse i Danmark, der bevirker en gøgeungeeffekt i systemet. Bogen rummer imidlertid meget mere, der kan berige vejledernes forståelse i deres arbejde med de unge. Temaer som uddannelsesreformer og samfundsudvikling samt køn og uddannelse tages op. Restgruppebegrebet endevendes i lyset af samfundets generelle uddannelsesniveau, og begrebet mønsterbrydning erklæres uafklaret og uden erkendelsesmæssigt potentiale i forhold til uddannelsessociologien. Bogen er en lærebog, en indføring i faget uddannelsessociologi og i grundlæggende uddannelsespolitiske temaer. Som sådan vil den være uomgængelig i den nye, fælles vejlederuddannelse, der er på vej.

Forfatteren er kendt for sit utrættelige arbejde med at påpege den sociale arv. Når den sociale arv undersøges, kigger man altid på de lange videregående uddannelser og spørger, hvor mange arbejderbørn er der nu i gang og bliver de færdige? Netop her er der ifølge forfatteren ikke megen udvikling at spore. Udviklingen gik i stå i 70erne. Ser man imidlertid på hele uddannelsessystemet, må man konstatere, at der bliver flere og flere, der får en uddannelse. Nye uddannelser opstår, og der overuddannes nærmest til alle niveauer. Dette er et problem, da det udløser en gøgeungeeffekt. Mange må nu konstatere, at det var ikke nok at tage en uddannelse. Det skulle have været en højere, længere, bredere uddannelse, hvis det skal føre til job. Derfor må vi også nu revidere vores restgruppebegreb. Det er mere kompliceret end blot at konstatere, hvor mange der ikke fortsatte efter folkeskolen, eller hvor mange der ikke gennemførte en ungdomsuddannelse. Det er vi stadig nødt til, men det handler også om, hvor mange der fik en uddannelse på et niveau, der alligevel ikke kan bruges i erhvervslivet, da andre og ofte nye uddannelser tager téten. Så uddannelse til alle er et godt og vigtigt mål, men hjælper det den enkelte til et job og selvforsørgelse? Får den enkelte bedre livschancer? Hvad mener og siger skolevejlederen og ungdomsvejlederen til de unge? Forfatteren diskuterer uddannelsessystemernes samfundsmæssige opgaver og udvikling i nyere tid. Bevægelsen fra at uddannelse fandt sted på arbejdspladsen til vor tids uddannelsesinstitutionalisering. Mesterlærens per-sonforhold, der udvikler sig til efg og senere til eud. Gymnasiets rolle fra at være leverandør af eliten til at producere massehalvfabrikata. Vor tids mantra, kvalifikation og kompetence, diskuteres, og forfatteren fremsætter sine personlige holdninger til udviklingen. Bogen er vigtig som baggrundsstof for skole- og ungdomsvejledere til at kunne reflektere over egen indsats i en forståelsesramme, der sættes af en forsker med mening og holdning