Den typiske uddannelsesordfører i Folketinget er en ung kvinde med akademisk baggrund. Ingen af dem har lærerbaggrund. Dansk Folkepartis Louise Frevert den eneste ikke-akademiker. Hun er uddannet balletdanser, og er desuden en af de ældste uddannelsesordførere.
Det Konservative Folkeparti har sat kraftige fingeraftryk på uddanelsesområdet i regeringsgrundlaget, og det blev da også de konservatives Carina Christensen der blev formand for Folketingets Uddannelsesudvalg. En post, som Venstre og Socialdemokraterne ellers har siddet på siden 1991.
Carina Christensen er ny i udvalget og afløser sin partifælle Helle Sjelle. Ny er også Venstres ordfører Her afløser Tina Nedergaard Gitte Lillelund Bech.
Den tredje nye i uddannelsesudvalget er SFs nyvalgte Pernille Vigsø Bagge, der deler orførerskabet med Anne Baastrup.
Partiernes uddannelsesordførere
Carina Christensen (K), udvalgsformand. Født 1972. cand.negot. Direktør for Rugballe Møbelfabrik. I Folketinget siden 2001.
Pernille Blach Hansen (S). Født 1974. cand.scient.pol. I Folketinget siden 1998.
Tina Nedergaard (V). Født 1969. cand.scient.pol. Konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening 1998-2002. I Folketinget siden 2001.
Louise Frevert (DF). Født 1953. Uddannet balletdanser Tidligere skuespiller, danser og danseinstruktør. I Folketinget siden 2001.
Pernille Rosenkrantz-Theil (Enh.) Født 1977. stud.scient.pol Tidligere ansat i Folkekirkens Nødhjælp. I Folketinget siden 2001.
Margrethe Vestager (R). Født 1968. cand.polit. Ansat i Finansministeriet og Økonomistyrelsen 1993-1998. Undervisningsminister 1998-2001. I Folketinget siden 2001.
Pernille Vigsø Bagge (SF). Født 1975. cand.theol. Tidligere friskolelærer. Nyvalgt til Folketinget 2005. Deler ordførerskabet med Anne Baastrup.
Anne Baastrup (SF). Født 1952. cand. jur. Faglig sekretær i FTF. I Folketinget siden 1994.
Uddannelsesordføreren er en akademisk kvinde
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.