Uddannelseshistorie

-Årbog for Selskabet for dansk Skolehistorie

Af Harry Haue og Vagn Skovgaard Petersen

226 sider, 248 kroner

Odense Universitets Forlag

Den 31. årgang af Selskabet for dansk Skolehistories årbog er på gaden med seks spændende artikler, der fordeler sig ligeligt mellem gymnasiet og folkeskolens historie. Den aktuelle gymnasiedebat får nye perspektiver i Jacob Appels gennemgang af pædagogikum-institutionens historie, som rækker så langt tilbage som til 1800, da Seminarium Pædagogicum blev oprettet.

Hans Primé har været dybt nede i Hjørring Gymnasiums elevstatistik og har undersøgt, hvor gymnasieeleverne kom fra, og hvad de blev i tiden 1910-1958. Søren Sørensen skriver om pædagogen Christian Wilster, der i 1836 oversatte Illiaden, hvis to første linjer generationer af gymnasieelever har kunnet udenad. Syv timers ugentlig gymnastik skulle børnene i folkeskolens ældste klasser have omkring århundredeskiftet ifølge Leif Degnbol, der har kigget på timetallene og deres historie. Else Karlshøj beretter om udnævnelsen af 30'ernes amtsskolekonsulenter, og Kjeld Grinder Hansen fortæller veloplagt om lærer Mads Olsen fra Midtsjælland - en lærer af den gamle skole, som både sang for i kirken og var formand for Brugsforeningen.

Efter nogle års fravær er bibliografien over skolehistorisk litteratur tilbage. Denne gang for årene 1994-1996. Og så er der selvfølgelig kronikken om Skolen i årets løb, hvor de skolepolitiske highlights bliver repeteret og en anmeldersektion. Her ville det efter min mening bidrage til en større debat om uddannelseshistoriens form og indhold, hvis man i større udstrækning trak på anmeldere uden for den snævre bestyrelseskreds.

Ning de Coninck-Smith