Uddannelses-konsortium vil løfte folkeskolen – men det koster

Det er DPU, Aarhus Universitet og de tre professionshøjskoler Metropol, UCC og Via, der er gået sammen i det nye konsortium, hvis udspil tager udgangspunkt i de ti udfordringer for folkeskolen, som Skolerådet tidligere har peget på.

Konsortiet vil have en forsknings- og udviklingsbaseret efter- og videreuddannelse og skoleudvikling inden for følgende fire punkter:

- Et kvalitetsløft i læsning, matematik, engelsk og naturfag

- En systematisk indsats for at styrke elevernes alsidige udvikling og sociale kompetencer

- Bedre klasseledelse med fokus på inklusion

- En styrkelse af skoleledelsen

"Det er et konstruktivt bud på, hvordan vi kan bidrage til det kvalitetsløft af folkeskolen, som er efterspurgt", siger dekan på DPU, Lars Qvortrup.

Skolens rejsehold, som for nyligt fremlagde sin afrapportering, anbefaler blandt andet at styrke lærernes kompetencer med en forskningsbaseret læreruddannelse. Men nu og her er der brug for efteruddannelse, mener Lars Qvortrup, og derfor er det også det, konsortiet fokuserer på.

Konsortiet påpeger, at en forudsætning for, at det kan lade sig gøre at løfte opgaven på den måde, som konsortiet foreslår, er, at alle parter samarbejder. Det gælder både KL, politikere på Christiansborg, ministerierne og de forskellige interesseorganisationer.

Desuden vil det koste penge at efteruddanne flere lærere og ledere, så økonomien skal også følge med den politiske vilje.

"Inden for de eksisterende takstsystemer er det her et fuldstændig realistisk udspil. Men det betyder, at man skal have både kommuner, stat og os som institutioner ind i en forhandling om, hvordan det rent faktisk kan realiseres", siger Lars Qvortrup.

UC Syd og UC Lillebælt advarer mod forskningsinstitut

Konsortiets udspil er kommet samtidig med rejseholdets anbefalinger, som også UC Syd og UC Lillebælt har reageret på. Udover den forskningsbaserede læreruddannelse, anbefaler rejseholdet også et selvstændigt forskningsinstitut for hele sektoren.

"Problemet er, at etablering af et sektorforskningsinstitut medfører en risiko for, at afstanden mellem forskningen på den ene side og professionshøjskolerne og professionerne på den anden side bliver endnu større, end den er i dag", skriver rektorerne på de to professionshøjskoler Søren Vang Rasmussen og Erik Knudsen i en pressemeddelelse.

Professionshøjskolerne er i gang med at etablere videncentre inden for for eksempel læsning og læremidler, påpeger de to rektorer. De frygter, at et centralt institut vil ødelægge det regionale udbud af uddannelser.

"Professionshøjskolerne skal sikre et landsdækkende udbud af uddannelser, hvor udvikling og forskning skal forankres på alle professionshøjskoler. Der må derfor ikke vælges en løsning, som alene er ideel for København og Århus. Professionshøjskolerne har et regionalt udgangspunkt, derfor bør de hver for sig og sammen være vigtige omdrejningspunkter i den fortsatte udvikling. Også når læreruddannelsen baseres på forskning og forskningsresultater", skriver de to rektorer.