- om unges arbejdsskader
Af Betina Steffensen og Birgitte Jørgensen
Udlånes gratis via Amtscentralerne
12 minutter
Viborg Amt, Forebyggelsessekretariatet
Telefon 8727 1700, fax 8662 3933
Hvert år kommer flere tusinder unge i Danmark til skade på deres fritidsarbejde, og alene af den grund kan denne video anbefales. Som en selvstændig del af et undervisnings- og forebyggelsesmateriale, betitlet Job uden skader/Viborg Amt, har to kommunikationsstuderende udarbejdet en video, hvor tre unge fortæller om deres ulykker, en afreven finger, en forbrænding og de psykiske følger af et kioskrøveri. Det er som altid rystende beretninger, men holdt i en sober form. Ind imellem beretningerne bringes tekst, der sagligt i ord og tal fortæller om arbejdsskaber og regler for unges arbejde, og en læge fra Arbejdsmedicinsk klinik og en arbejdsleder uddyber dette. Det virker alt sammen meget reelt og sagligt. Her lefles ikke for hurtige billeder og action. Det må dog siges, at der er et vist amatøragtigt præg over videoen, og i disse mediebevidste tider er der en risiko for, at målgruppen, de 12-15-årige, mentalt zapper videre. Intentionen er, at videoen kan bruges som oplæg til diskussioner om unges arbejde og arbejdsmiljø, men den vil også kunne bruges i gruppearbejder og elevopgaver, hvor eleverne er på egen hånd. Der medfølger en lille folder med kontant oplysning og med arbejds- og diskussionsspørgsmål til de unge. Alt i alt et godt og sympatisk materiale, der kan anbefales til arbejdet med de unges arbejdsmiljø. Det er nemlig et meget vigtigt emne.
Keld Andersen
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.