"...systemet understøtter kassetænkning: Der er resurser i at henvise et barn. Fokus sættes ikke på faglig og metodisk udvikling i skolens opgaveløsning, men derimod på 'fejl ved barnet'", hedder det i et debatoplæg fra Børne- og Kulturchefforeningen, som foreslår, at når specialundervisningen i henhold til Strukturkommissionens forslag helt overgår til de nye, store kommuner, så er der ikke længere brug for de paragraffer, der adskiller specialundervisningen fra normalundervisningen og fordeler ansvaret mellem kommuner og amter.
"Det her er ikke et spareforslag", understreger formanden for foreningen, Per B. Christensen. "Og det handler ikke om, at nogen skal have et dårligere tilbud. Vi afviser heller ikke, at der fortsat vil være brug for specialskoler", siger han og peger også på centerklasserækker som en god løsning for for eksempel fysisk-psykisk handicappede børn, som ikke skal integreres i almindelige klasser, men sagtens kan få deres undervisning i en centerklasserække på en almindelig folkeskole, så de handicappede børn og de 'normale' børn ser hinanden i det daglige - til gavn for begge parter.
Børne- og Kulturcheforeningen mener, at ansvarsfordedlingsparagrafferne har lagt kimen til en 'henvisningskultur', "hvor en pædagogisk udfordring, når den bliver lidt speciel, har tendens til at blive overdraget til den specialpædagogiske fagekspertise, der rettelig burde inddrages i opgaven dér, hvor den er opstået".
"Specialundervisningen skal afskaffes og erstattes af ægte vidtgående undervisningsdifferentiering, tilrettelagt i den enkelte skole. Til gengæld skal den specialpædagogiske faglighed, som skal indgå integreret i al undervisning, styrkes", skriver skoledirektørerne og fastslår samtidig, at der er en række forudsætninger, der skal være til stede, før målet om at specialundervisning og normalundervisning bliver ét, kan nås:
Rådgivning og vejledning fra eksperterne på Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning skal være lige ved hånden - PPRs folk skal altså i højere grad være konsulenter end diagnose-stillere.
Der bør oprettes et forskningsbaseret videncenter, fx i DPU-regi, som forsker og leverer brugbare undersøgelsesresultater til bl.a. efteruddannelsen.
Kommunerne skal have hele ansvaret for undervisningsopgaven - både pædagogisk og økonomisk.
Der skal være tværfaglighed i opgaveløsningen.
Specialpædagogikken skal styrkes i læreruddannelsen.
Der skal iværksættes målrettet videreuddannelse, som giver lærerne større specialpædagogiske kompetencer.
Ud med specialundervisnings-paragraffen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.