Ud i det fri

En lyngtørvshytte. Det bliver resultatet af det arbejde, som 5. klasse fra Parkskolen i Struer har lavet i natur/teknik.

De 22 elever - både piger og drenge - har seks formiddage haft undervisning i det fri. De har - i hold - fældet træer og gravet lyngtørv til en bjælkehytte, som de beklæder med lyngtørv udenpå.

Den færdige hytte har plads til 24 elever og skal bruges til madpakkehus for skoleklasser, der kommer på besøg på Naturskolen i Struer.