Uacceptabelt at 25 kommuner ikke har haft tilbud om uddannelse

"Ungdomsuddannelsen er kommet godt fra start", erklærede Bertel Haarder, da han i begyndelsen af september præsenterede en redegørelse om uddannelses første år. Han tilføjede dog, at han ikke var tilfreds med, at en fjerdedel af landets kommuner ikke havde haft noget tilbud efter loven, og det gentager han nu i et svar til SF's Pernille Frahm.

Hun vil vide, om Bertel Haarder finder det acceptabelt, at en fjerdedel af landets kommuner ikke har gang i noget tilbud efter loven.

"Nej, det finder jeg ikke acceptabelt. Men som det fremgår af redegørelsen til Folketinget om den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen, har implementeringen af loven taget tid ude i kommunerne. Det fremgår også, at det kan forventes, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov vil være etableret som tilbud i alle kommuner i dette skoleår", svarer Bertel Haarder.

Kommuner har informeret om uddannelsen

Ifølge redegørelsen har kommunerne gjort en indsats for at informere om uddannelsen. Pernille Frahm spørger derfor Bertel Haarder, hvordan det er foregået i de 25 kommuner, der ikke har oprettet tilbud.

Selv om en kommune ikke har registreret elever på ungdomsuddannelsen, betyder det ikke nødvendigvis, at kommunen ikke har oprettet tilbud, mener Bertel Haarder.

"Kommunen kan eksempelvis være i færd med at godkende elever til ungdomsuddannelsen og med at udarbejde uddannelsesplaner. Kommunerne kan også have henvist unge til ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne", svarer han.

Når det gælder informationsarbejdet, indeholder evalueringsrapporterne bag redegørelsen ikke oplysninger om forskellen mellem kommuner med godkendte elever og kommuner, der endnu ikke har godkendt elever til ungdomsuddannelsen. Derfor nøjes Bertel Haarder med at konstatere, at mange kommuner pr. 31. januar 2008 havde informeret gennem hjemmesider, trykt informationsmateriale, informationsmøder, temamøder og forældremøder og udsendt information via lokale medier.

Pernille Frahm har også spurgt til, at hvordan Bertel Haarder ser på UU-centrenes forpligtelse til aktivt at opsøge de unge i målgruppen, der ikke har fået vejledning ved afslutningen af grundskolen. Her gennemgår undervisningsministeren blot kommunernes generelle forpligtelse til at vejlede unge under 25 år og lægge vejledningen tilrette, så indsatsen især rettes mod unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats.

Fokus på de unges forsørgelse

Loven om ungdomsuddannelsen indeholder ikke bestemmelser om forsørgelse under uddannelsen. Pernille Frahm spørger derfor til, om Bertel Haarder finder det rimeligt, at unge kan henvises til kontanthjælp eller starthjælp, mens de går på uddannelsen.

Det var ved lovens vedtagelse forudsat, at den unge bevarede sit hidtidige forsørgelsesgrundlag, svarer Bertel Haarder.

"Redegørelsen viser, at unge over 18 år i ungdomsuddannelsen ofte modtager førtidspension, og at en mindre del er i et forløb med forrevalidering eller revalidering. Når uddannelsen gennemføres som et forrevalideringsforløb, kan forsørgelsesgrundlaget være kontanthjælp eller starthjælp", svarer undervisningsministeren og henviser til, at den første evaluering ikke har vist, at der er problemer med reglerne om forsørgelse.

Spørgsmålet vil dog fortsat indgå i den løbende af evaluering af uddannelsen, lover Bertel Haarder.