Ifølge det tyske ugemagasin 'Stern' ligger Finland, tre år efter den første Pisa-undersøgelse, igen suverænt i toppen af den nye anden Pisa-undersøgelse, der først offentliggøres den 7. december.
I Tyskland er stemningen dyster ovenpå de nye negative resultater.
I læsning som 'Stern' beskriver som den vigtigste basiskompetence for læring, livsindhold, beskæftigelse og efteruddannelse opnår de tyske elever en plads mellem 21 og 25 ud af 32 industrinationer. I matematik en plads mellem 20 og 22. Bedre ser det ikke ud i naturfag, hvor de lander på en plads mellem 19 og 23 ud af de 32 lande de sammenligner sig med.
Det tyske industriforbund kræver som en konsekvens af de nye testresultater en omfattende uddannelsesreform.
Den tyske undervisningsminister Edelgard Bulmahn har erklæret, at det tyske uddannelsessystem i 2010 skal være i front internationalt.
Stern afslører ikke, hvor Danmark er placeret i feltet.
Tyskland dumper i ny Pisa-undersøgelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.