Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tvivlsomt om skoler kan magte ny lov om spredning

Det er fint at styrke dansk som andetsprog. Men det er en dårlig cocktail, når politikerne bag en ny lov kobler det med ønsket om at sprede tosprogede elever ud på flere skoler, mener professor Anne Holmen fra DPU.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
13. juni 2005, kl. 13:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ifølge den nye lov må en kommune ikke uden videre flytte en tosproget elev til en anden skole end distriktsskolen. De skal teste børnenes sprog, og kun hvis de ikke kan tilstrækkeligt dansk til at følge undervisningen på distriktsskolen, må kommunen flytte dem hen til en anden skole, hvor der vel at mærke skal være et særligt tilbud om undervisning i dansk som andetsprog.

Men det er tvivlsomt, om kommunerne er i stand til at opfylde lovens krav, mener Anne Holmen, der er leder af Institut for pædagogisk antropologi.

"Loven pålægger kommunerne at sikre en sproglig og pædagogisk vurdering. Ellers vil det være diskriminerende at flytte eleverne. I praksis vil det være lærere og skoleledere, der får ansvaret for denne vurdering, men sidste år viste en evaluering af dansk som andetsprog, at stort set ingen skoleledere er i stand til at lave en sproglig vurdering. Dermed får de svært ved at tilrettelægge arbejdet", siger Anne Holmen.

Heller ikke ret mange lærere er uddannet til at foretage en sproglig vurdering.

"En sådan vurdering kan ikke foretages af hvem som helst. Det kræver mere efteruddannelse og flere grunduddannede lærere i dansk som andetsprog. Uden en reel faglig vurdering vil det ikke handle om at flytte eleverne for at styrke deres sprog. Så handler det udelukkende om at tynde ud blandt de sorte børn og blande dem med de hvide", siger Anne Holmen og peger på et andet paradoks:

"Spredningen indebærer, at der på skoler med få tosprogede elever vil være udviklet en ekspertise i dansk som andetsprog. Det kan være tilfældet enkelte steder, men det vil næppe være det generelle billede. Vi må formode, at kompetencerne er samlet på skoler med mange tosprogede elever".

Hun er enig i, at det er nødvendigt at gøre noget for at styrke dansk blandt tosprogede elever.

"Mange af de penge, der bliver sat af til faget, forsvinder til andre områder på skolerne. Derfor er indsatsen ikke ret stor. Skolerne bliver nødt til at fordele resurserne målrettet, for vi ved, at der er en stor gruppe tosprogede elever, som det ikke går ret godt", siger Anne Holmen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tvivlsomt om skoler kan magte ny lov om spredning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS