Tvivlsom bonus til DPU’s rektor

I 2000-2001 udbetalte Inge Thygesen to gange 30.000 kroner i resultatløn til sin rektor, uden at der forelå en resultatkontrakt og uden en begrundet bevillingsskrivelse, skriver Forskerforum, der udgives af Dansk Magisterforening.

Da bestyrelsesformanden i 2002 skrev den første resultatkontrakt for rektor, bestod den blot af fem-syv indsatsområder uden nærmere angivelse af succesmål og vægtninger. Og i 2003 kom et besynderligt regnestykke for udbetaling af årets resultatløn. Selv om rektor Lars-Henrik Schmidt kun fik en score på 50 procent på det formentligt vigtigste punkt - 'effektivisering af administration og initiativer over for et faretruende underskud' 60 procent på et andet - 'samarbejdet med bestyrelsesformanden' - og i vurderingen var et tredje helt udeladt - 'realisering af spareplan og administrationsreform', modtog han 100 procents resultatgodtgørelse eller 60.000 kroner.

Det er ikke i harmoni med Finansministeriets vejledning, der siger, at resultatløn i sin rene form er baseret på forhåndsaftaler, der konkretiserer koblingen af løn og objektivt målbare resultater, skriver Forskerforum. I kontrakten bør der ske en vægtning af målene, og de skal være 'klart og entydigt formuleret'. Endelig skal resultatlønnen udbetales efter en pointscore efter på forhånd aftalte kriterier.

"DPU-rektors resultatkontrakt er en skinkontrakt, der slet ikke lever op til vejledningens krav", mener docent Verner C. Petersen, der har forsket i, hvad regler og målinger betyder for ledelse og medarbejdere.