24 grupper har søgt om statstilskud til at oprette nye skoler på gamle Tvind-adresser. Men Undervisningsministeriet sætter spørgsmålstegn ved, om de nu også er uafhængige af Tvind-koncernen.
Et stort materiale, som Undervisningsministeriet har fået fra en afhoppet Tvind-ansat, tyder på, at Folketingets lov om at nedlægge skolesamvirket nærmest er blevet opfattet som en saltvandsindsprøjtning af Tvinds ledere. I stedet for at afvikle samarbejdet vil man tilsyneladende bevare det i en centralt styret proces med navnet 'Luk og Åbn Skoler', skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Materialet omfatter blandt andet en liste over bestyrelsesmedlemmer ved nye skoler med angivelser af medlemskab af bestyrelser ved andre nye skoler og ved de gamle skoler. Desuden redegør materialet for fælles træk ved skolernes køb af bygninger fra 'Fælleseje' og 'Estate'.
Folkene bag de nye skoler har fået 14 dage til at kommentere materialet.
Tvind i ny rolle
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.