Projekterne har fået samlet støtte på over seks millioner kr. fra Undervisningsministeriets pulje til udvikling af IT og medier i folkeskolen, ITMF.
TV/Midt-vest har i nogle år udbudt Zoom TV, et efteruddannelseskursus for folkeskolelærere i Viborg og Ringkøbing Amter.
"Vi har udviklet en undervisningsform, som hedder situeret læring, hvor medie-undervisningen foregår så tæt på virkelighedens tv-verden som muligt. En form for mesterlære i en hurtig kultur. Og det er der bud efter", siger projektchef Lene Flarup fra tv-stationen.
De tre nye projekter er
1) Netværk i læring. Projektet drejer sig om at udvikle nye undervisningsmidler til integration af it og medier og binde en række midt- og vestjyske skoler sammen i et netværk. Partnerne er lokale kommuner, den nye uddannelsescenter CVU Midt-Vest, de lokale amtscentre og firmaet Programdatatektet.
2) Formel 1. Udvikling af dynamisk matematikundervisningsmateriale på internettet i form af et online-nyhedssite til brug i 7.-8. klasse. Partnerne er to lokale kommuner, forlaget L&R Uddannelse, Skolemedi@ og Videnscenter for Læreprocesser ved Aalborg Universitet.
3) It, tv og net. En videreudvikling af Zoom Tv, hvor 21 lærere i Spøttrup Kommune skal uddannes til medielærere og skabe en medieplan som fungerer som vejledning for fremtidens it- og medieundervisning i folkeskolen. Institut for Pædagogisk Antropologi ved DPU og konsulentfirmaet Team 2 er samarbejdspartnere.
Tv-station, kommuner og forlag udvikler undervisningsformer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.