Tudemarie

Man kan jo ikke gøre for, at man er en smule grådlabil, men ligefrem at få sit tilnavn nævnt ved sin barnedåb er da lige i overkanten.

Historien om smedens datter fra Nyboder fænger med det samme, sandsynligvis også for moderne børn, med dens velkendte og dog så fremmede arbejderklassemiljø fra omkring forrige århundredskifte. Nysgerrighed, opfindsomhed og rapkæftethed var ikke kernekompetencer for den tids børn, og Marie lever op til øgenavnet, hver gang hun må føle konsekvenserne af sin kreativitet. Afstraffelsesmetoderne ville i dag formentlig medføre en tvangsfjernelse, men dem sættes der ikke spørgsmålstegn ved i bogen.

Bogen - der bygger på forfatterens egne barndomserindringer - er episodisk fortalt og fører læseren med på den årlige familieudflugt, til børneasyl og skole, hen til volden for at drille rebslageren og nogle ture ind på de uvante bonede gulve. Besøgene her var dog sjældnere end hos pantelåneren.

Fortællingerne er fulde af historisk atmosfære, skrevet med blik for mange spændende detaljer og trods den alvidende fortælleinstans indfølende set gennem barneøjne.

Samtidig med denne bog er efterfølgerne genudgivet, dem, der handler om, hvordan hun søgte plads, og hvad der videre hændte. Men det er første bind, der holder til læsning i dag.