Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Trods manglende interesse fortryder rådmand ikke udbudsrunde

I dag skulle Aarhus Kommune have offentliggjort, hvem der havde vundet opgaven med at give voksne kompenserende specialundervisning, men kun CSV-Århus selv gav et tilbud. Alligevel fortryder rådmanden ikke manøvren. Men den bliver næppe gentaget.

Foto: Aarhus Kommune
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
20. september 2012, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det vakte opsigt, da Aarhus Kommune i efteråret 2011 besluttede at sende såvel den treårige STU og den kompenserende specialundervisning for voksne i udbud for at høste en besparelse på ti procent.

Prisen på specialundervisning presses i bund

Siden droppede kommunen at konkurrenceudsætte STU'en og indgik i stedet en partnerskabsaftale med Lyngåskolen, der i forvejen underviser de unge. Men man holdt fast i, at andre skulle have lov at byde på voksenundervisningen, som CSV-Aarhus tager sig af i dag.

Aarhus dropper at lade andre byde på STU'en

Den ansvarlige rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Hans Halvorsen (S), opfordrede CSV-Aarhus til selv at byde på opgaven, og det tog leder Hans Jørn Lodberg og hans medarbejdere imod. Kort før sommerferien afleverede de et bud, der levede op til kravet om, at prisen højst måtte være på 5.740.600 kroner.

Få dage senere fik de at vide, at de var ene om at have budt på opgaven og derfor havde vundet den.

Rådmand forventer, at institutioner byder på deres egen undervisning

CSV-Aarhus rustet til at byde på sin egen undervisning

CSV-Aarhus vinder sin egen undervisning før tid

Der er tale om en større omkostning

Forinden havde CSV-Aarhus været igennem en langstrakt og frustrerende proces. Først hed det sig, at vinderen skulle overtage opgaven pr. 1. august i år, men det måtte kommunen udsætte til 1. januar 2013, da det tog længere tid at formulere udbudsmaterialet end ventet.

Krav om udbud gør speciallærere utrygge

Frustrende for lærere at indgå i en konkurrenceudsættelse

Også fristen for at afgive tilbud blev udskudt, da det viste sig, at kommunen havde sat den maksimale pris i udbudsmaterialet over 700.000 kroner for lavt.

Udbudspris på specialundervisning sat over 700.000 kroner for lavt

Undervejs har medarbejderne på CSV-Aarhus brugt adskillige timer på først at beskrive deres undervisning, så embedsmændene i forvaltningen kunne strikke et udbudsmateriale sammen, for derefter selv at beregne og udarbejde et tilbud.

Rådmand Hans Halvorsen kan ikke sætte tal på, hvad det har kostet kommunen at sende voksenundervisningen i udbud, men han erkender, at der er brugt mange timer på opgaven.

"Vi har ikke gjort det op i kroner og øre, men både forvaltningen og medarbejderne på CSV har brugt et betragteligt antal timer på at beskrive arbejdsopgaverne og holde møder. Jeg har også selv deltaget i et møde med medarbejderne på CSV, så der er tale om en større omkostning", siger Hans Halvorsen.

Sundt at beskrive, hvad man laver

Rådmanden er enig i, at modstandere af at sende offentlige opgaver i udbud vil kalde det spildt arbejde, når manøvren kun kaster ét bud af sig og det fra institutionen selv. På den anden side er det sundt at få beskrevet arbejdet på CSV.

"Beskrivelsen kan gøre, at medarbejdere og ledelse får øjnene op for, at de måske kan gøre noget anderledes. Vi politikere kunne have pålagt CSV en besparelse på ti procent, men i og med at CSV selv har budt på opgaven, har medarbejderne været med i processen. Det er bedre, end at der kommer en politisk, administrativ ordre oppe fra. Den proces, vi har været igennem, er med til at styrke bevidstgørelsen af det arbejde, man laver på CSV, så jeg vil ikke sige, det har været spildt arbejde at sende CSV i udbud".

Udbudsrunden har også øget forståelsen for CSV's opgaver i forvaltningen, mener Hans Halvorsen.

"Jeg vidste, at CSV laver et godt stykke arbejde, men alligevel havde jeg den opfattelse, at andre kunne byde på opgaven. Det plejer altid at være rengøring, veje og grønne områder, vi sender i udbud, men nu har vi fået erfaring med at lave udbudsmateriale til et blødt område", siger Hans Halvorsen.

Flere havde budt, hvis undervisningen var lige ud ad landevejen

Politikerne i Aarhus har også fundet ud af, at private ikke står i kø for at byde på opgaven med at undervise voksne i kompenserende specialundervisning. Kravene i udbudsmaterialet var meget detaljerede, men det kan ikke være det, der har afholdt andre fra at byde, mener Hans Halvorsen.

"Det er ikke min opfattelse, at kravene har været mere detaljerede end i andre udbudsmaterialer, og der har bestemt ikke været en underliggende dagsorden om at gøre det besværligt for andre at byde. Når andre ikke har budt, skyldes det snarere, at det er en speciel gruppe borgere, CSV har med at gøre. Hvis det handlede om undervisning lige ud ad landevejen, tror jeg, vi havde fået flere tilbud".

Aarhus: Flere vil byde på specialundervisningen for voksne

Specialundervisningen sendes næppe i udbud igen

På CSV-Aarhus håber lærernes tillidsrepræsentant, Jens Brejnrod, at politikerne i Aarhus ser den manglende interesse for at byde på opgaven som et tegn på, at det ikke er en god ide at sende specialundervisningen for voksne i udbud igen en anden gang.

Hans Halvorsen vil ikke love 100 procent, at der ikke sker en gentagelse, men næsten.

"Jeg har lært gennem mit faglige og politiske arbejde, at man aldrig skal tage noget for givet. Men jeg kan ikke forestille mig, at vi sender specialundervisningen i udbud igen, når vi nu har set, at andre ikke byder på en så speciel opgave. I stedet bestræber vi os på fortsat at yde et godt arbejde på CSV", siger rådmanden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Trods manglende interesse fortryder rådmand ikke udbudsrunde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS