Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Trods fyringer: Bruger penge på at sende rekordmange på KL-topmøde

Når KL’s Børn& Unge Topmøde starter i morgen, er der dobbelt så mange deltagere fra Helsingør som fra København. Alene deltagergebyret koster kommunen 200.000 kr. Samtidig afskediger Helsingør lærere på grund af underskud.

Emilie Palm Olesen
Emilie Palm Olesen
4 kommentarer
1. februar 2017, kl. 09:07

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

Chancerne er gode for at løbe ind i en helsingoransk skolepolitiker eller skoleleder i Aalborg, når byen i morgen og fredag er vært for KL's årlige Børn & Unge Topmøde. Det er en konference for kommunalpolitikere og kommunale skole- og dagtilbudsfolk, som lytter til oplæg, deler viden og debatterer om skole og dagtilbud.

Helsingør Kommune sender nemlig ifølge deltagerlisten hele 40 deltagere afsted til topmødet i Aalborg. Til sammenligning sender en kommune som København 23 afsted, mens Holstebro, der er på størrelse som Helsingør, sender 13 afsted. Med moms koster det for én deltager 5000 kroner. Det koster altså 200.000 kroner for alle Helsingørs deltagere, og så skal der betales forplejning, transport og overnatning oveni.

De penge bruger byrådet, netop som Helsingør Skole i varslede 15 afskediget som følge af faldende elevtal og dårlig økonomi i skolevæsenet. Også andre af kommunens skoler forventer af måtte afskedige. Ifølge Frederiksborg Amts Avis er Helsingørs skoler i en samlet gæld på 27 millioner kroner.

Helsingør-lærere prikket - forhastet siger lærerkreds

Efteruddannelse er vigtig at prioritere

Men Børne- og Uddannelsesudvalgsformand i Helsingør Kommune Christian Holm Donatzky, Radikale, mener ikke, pengene bliver brugt forkert.

"Vi i kommunen synes, det er enormt givende for os, at medarbejdere på alle led og niveauer er med til at høre om den nyeste viden og forskning på skole- og dagtilbudsområdet. Helsingør har en fokuseret 0-18-indsats, og når alle medarbejdere lytter til den samme forskning og taler det samme sprog, kan vi gøre den indsats bedre og mere målrettet for alle parter", siger han til folkeskolen.dk

Formanden påpeger, at skolernes økonomi primært er dårlig, fordi der bliver færre elever.

"Efteruddannelse er en virkelig vigtig ting at prioritere. Og hvis vi skulle holde alle lærere og ansatte fra at få del i ny viden og kompetencer, fordi der bliver afskediget ansatte, så ville vi have et fattigt skolesystem på et helt andet niveau. Der kommer jo ikke flere børn til, bare man holder op med at efteruddanne sig", siger han med henvisning til, at det i høj grad er skole- og dagtilbudsledere, der deltager i topmødet.

Frederiksborg Amts Avis skrev for en uge siden om, at andre nordsjællandske kommuner som Furesø, Frederiksund og Egedal helt undlader at deltage i topmødet eller kun sender en enkelt delegeret. Det er blandt andet fordi, kommunerne ikke synes, udbyttet er stort nok i forhold de penge, det koster. Men der er både udvalgsformanden og direktør for børneområdet i Helsingør uenige (kl. 10:27: direktørens titel rettet, red):

"Generelt har vi i de seneste år set og hørt om emner, der kan kvalificere vores ledere, hvorfor vi betragter topmødet som kompetenceudvikling og en mulighed for at vores ledere er tæt på den nye forskning og især også den politiske debat omkring udviklingen på hele børne og ungeområdet", skriver direktør for børneområdet Marianne Hoff Andersen i en mail til Helsingørs byrådsmedlemmer (kl. 10:27: direktørens titel rettet, red).

"Vi har prioriteret den fælles deltagelse på KL i år med ledere fra skole/dagområdet og har samtidig skruet ned for andre aktiviteter, så vi ikke samlet set bruger flere ressourcer på udvikling af lederne. Det er et strategisk valg, der ligger i tråd med kommunens arbejde med 0-18 års-området".

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Trods fyringer: Bruger penge på at sende rekordmange på KL-topmøde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS