Trivselsprogram tilbyder struktur til understøttende undervisning

Fem danske skoler har indtil nu tilmeldt sig Trivselsprogrammet, og flere har vist interesse for projektet, fortæller programansvarlig i Danmark Lasse Damgaard. Alene i Aarhus er fire skoler tilmeldt - Skåde Skole, Læssøesgades Skole, Mårslet Skole og Hasle Skole.

Trivselsprogrammet uddanner eleverne til at sætte lege- og bevægelsesaktiviteter i gang fra 4. til 9. årgang. Formålet er større trivsel, at ingen keder sig i frikvarteret og på den måde skulle det også virke forebyggende på mobning. Men det er ikke eleverne, der skal være konfliktløsere, fortæller folkene bag. Lærere og pædagoger uddannes til at være voksne trivselsledere.

Eleverne stemmer anonymt om, hvilke elever de ønsker skal være trivselsledere. Det skal være nogle, der lever op til kerneværdierne i programmet: venlig, respektfuld og inkluderende. En lærer vil have ansvaret for, at de valgte elever kan leve op til dette. Trivselslederne skal være mobbefri, da de skal være et tryghedspunkt i skolehverdagen.

Gladsaxe Skole har skrottet frikvarteret

I Norge er 900 skoler tilmeldt Trivselsprogrammet, og konceptet er nu også solgt i Sverige og Danmark. Det koster mellem 12.000 og 20.000 kroner årligt at være med afhængigt af skolens størrelse, man binder sig for tre år, og Aarhusskolerne har fået startpakken gratis. Den indeholder forskellige legematerialer til aktiviteterne. Desuden indeholder programmet færdige powerpoint-show og forældrebreve.

Struktur til understøttende undervisning "I Norge er trivselsledere blevet skabt til frikvartererne. Men så vidt jeg har forstået, er spørgsmålet jo, om der overhovedet er noget herhjemme, der hedder frikvarter efter august 2014", siger Lasse Damgaard, der er ansvarlig for Trivselsprogrammet i Danmark.

"Jeg har talt med flere interesserede skoleledere, der fortæller, at skolen har brug for en struktur til den understøttende undervisning, og jeg har besøgt skoler, hvor de lægger frikvarter og understøttende undervisning sammen i 45 minutters lektioner. Det passer konceptet fint til", siger Lasse Damgaard.

Nogle af Aarhusskolerne fortæller, at de har valgt Trivselsprogrammet, fordi der er en god systematik i det. Endnu er man ikke helt afklaret på, hvordan man vil bruge trivselslederne, men på Læssøesgades Skole har man været glade for at deltage i Legepatruljen og ser Trivselsprogrammet som en videreudvikling. Her understreger lederen, at der fortsat skal være nogle pauser for eleverne i skoledagen, men at der er "nogle koncepter i Trivselsprogrammet, som man gerne vil prøve at bruge".

Børnene får et løft som trivselsledere Skåde Skole i Århus er en af de skoler, der er tilmeldt Trivselsprogrammet.

Viceskoleleder Jesper Kousholt fortæller, at Skåde Skole har en god tradition for leg og bevægelse, og at de ønsker at komme videre ad den vej. Desuden vil man gerne løfte de børn, der bliver uddannet til at være trivselsledere.

Skåde Skole har modtaget en startpakke med legematerialer og har indrettet et skur til dem. Skolen har en årlig musikfestival, og overskuddet fra den er brugt til deltagelse i Trivselsprogrammet. Det koster skolen omkring 16.000 kroner årligt at være med.

"Alle skoler kan jo gå ind for værdierne hos trivselslederne - at eleverne er inkluderende, venlige og behandler andre respektfuldt. Det giver et ekstra boost, når eleverne er inddraget i sådan et projekt, og for udskolingseleverne vil der også være noget networking med elever fra de andre deltagende Århusskoler. Desuden er der ikke ekstraarbejde i det for lærerne. Det er en pakkeløsning med skemaer, nye lege, powerpoint-show, og der er allerede skrevet forældrebreve, man bare kan sende ud", siger Jesper Kousholt.

"Det er da heller ingen hemmelighed, at det passer fint ind, når vi senere skal have fokus på leg og bevægelse 45 minutter hver dag i skolen".

Han kalder det for en "affødt sidegevinst", når skolereformens understøttende undervisning bliver en realitet fra august 2014. Det giver mulighed for at inddrage eleverne aktivt i noget af den understøttende undervisning.

Det var en medarbejder på skolen, der havde hørt om Trivselsprogrammet og præsenterede det for ledelsen, AKT-lærere og SSP-folk. På et personalemøde blev ideen forelagt, og der var positiv stemning hele vejen rundt, fortæller Jesper Kousholt.

Leg mod mobning

En medarbejder fra Trivselsprogrammet var ude for at se på skolens legemuligheder, så pakken med lege-grej er tilpasset skolen.

I Norge er der for eksempel løb på små ski rundt i skolegården, mens Skåde Skole i stedet har lagenvolley-ball, bolde, kegler og kæmpe frisbees.

Idrætslærere: Lærere skal have ansvaret for motion i skolen

Aktivitets-bånd i skolen På Mårslet Skole fortæller skoleleder Inge Pedersen, at de går i gang i januar, og så vil det vise sig, hvordan trivselslederne kan bruges.

"Vi har et bånd på en times tid tre skoledage om ugen. Vi vil eksperimentere med, hvordan vi bruger det. Det kan være, at pædagogerne en af dagene står for den understøttende undervisning i deres egen klasse med et emne, de finder nødvendigt og godt for klassen. Og en anden dag kan trivselslederne måske sætte noget leg i gang i den time på forskellige aktivitetsstationer. Vi vil måske også bruge aktiviteterne i det almindelige frikvarter nogle gange. Det finder vi ud af", siger Inge Pedersen.

På Mårslet Skole er SFO-tiden lagt ind som en del af skoledagen, hvor pædagogerne arbejder med bevægelse og udeliv. Og her kan nogle af Trivselsprogrammet aktiviteter for eksempel bruges. Skolen har tidligere været med i Legepatruljen.

"Men i Legepatruljen er det større børn, der sætter aktiviteter i gang for mindre børn. Her sætter trivselslederne aktiviteter i gang for jævnaldrende elever og de er også selv med i aktiviteterne", påpeger Inge Pedersen.

Hun fortæller, at skolen har tilmeldt sig, fordi resultaterne fra Norge viser, at der er er færre elever, der keder sig eller mistrives, når der er legeaktiviteter sat i gang i frikvartererne. Men hvis nogle elever hellere vil sidde og snakke eller lave noget andet, så er det fint. Aktiviteterne er frivillige.