Tre lærere: Vi vil ikke have mere i løn, men giv os gode skoler og flere kolleger

Ud fra faktorer som uddannelsens længde, erfaring og ledelsesansvar er lærernes løn højere, end man skulle forvente. Faktisk 12 procent højere.

Det fremgår af rapporten fra Lønstrukturkomitéen om lønningerne i den offentlige sektor, som netop er offentliggjort.

Selvom komitéen slår fast, at rapporten ikke skal tages som anbefalinger eller forslag til en mere "retfærdig" løn, har flere politikere allerede brugt rapporten som argument for fx ikke at give sygeplejerskerne mere i løn ved de kommende trepartsforhandlinger.

Folkeskolen har talt med tre lærere, som ikke giver meget for den nye rapport. De er tilfredse med deres løn, men mener, at hele rapportens præmis er forfejlet og ”provokerende”. Fokus bør nemlig være på den reelle værdi, lærere og de andre offentligt ansatte skaber, lyder det. Læs lærernes argumenter her.

”Vi har ikke taget uddannelsen for at blive rige”

Sarah Urgaard, lærer på Fladså Skole, er ikke imponeret over lønstrukturkomitéens rapport, der giver pejlinger af, hvad lærernes og de andre faggruppers løn kunne eller burde være.

”Nu er jeg fræk, men tænk, at nogen tjener deres løn på at lave sådan en rapport, der putter andre mennesker i kasser på den måde. Så synes jeg da, at jeg bidrager mere til samfundet ved at være lærer”, siger Sarah Urgaard.

”Os, der har taget læreruddannelsen eller sygeplejerskeuddannelsen gør det jo ikke for at blive rige. Det føles nedværdigende, at vi bliver skudt i skoene fra eksperter og politikere, at det bare handler om at score en god løn. Vi lægger en masse tid og personlig energi i vores arbejde, og hvad er den tid værd?”.

Mellemtrinslæreren er tilfreds med sin løn og mener, den passer godt til det ansvar og de mange opgaver, lærerne udfører.

”Lærere er gået fra at være undervisere til at være primære omsorgspersoner, familievejledere og psykologer. Det, vi mangler, er flere resurser og kompetencer til at tage os af de elever, der lige nu ikke får den hjælp, de har brug for”.

”Vi tjener ikke for lidt, men det gør sygeplejerskerne!”

For Allan Mortensen, dansklærer på Høng Skole, er lønnen heller ikke et problem.

”Jeg går ikke og klager. Men vi skal heller ikke have mindre. Det er pissehårdt at være lærer. Jeg tror ikke, du kan finde et job, hvor du skal tage stilling til så meget på så kort tid. Og hvis ikke du har dig selv med og er autentisk, så kan du ikke være i det. Undervisningen er kun en brøkdel af det. Det er alt det sociale og samtalerne med forældrene uden for arbejdstid, der trækker. Det er vildt hårdt, men også fedt”, lyder det.

Han er ærgerlig over, at lønstrukturkomitéen og politikerne har fokus på at rangliste og vurdere lønnen på den måde, især på sygeplejerskernes vegne.

”Sygeplejerskerne tjener alt for lidt! De har et vanvittigt vigtigt og hårdt erhverv. Der er natarbejde og alt muligt andet, som man nærmest ikke kan gøre op i penge. Det er næsten lidt jantelovsagtigt at påstå, at de ikke fortjener flere penge. Jeg er træt af de her snakke, det bliver et ræs mod laveste fællesnævner”, siger Allan Mortensen.

Selvom Allan Mortensen ikke nødvendigvis savner mere i løn, savner han bedre rammer om folkeskolen. Især de fysiske.

”Vi har sådan en gang, der løber ned til de forskellige klasseværelser, og den har været faldefærdig i årevis med pus der falder af og jeg ved ikke hvad. Vi har fået at vide ad flere omgange, at det ville blive fikset, men nu er der så ikke flere penge i kassen. Og jeg tror, hvis det havde været inde på Rådhuset, så var det ordnet med det samme”.

”Jeg bliver lidt provokeret”

På Vestskolen i Hillerød arbejde Anne Dræby Lünell, og hun har i over tyve år været lærer og set sin opgaveliste vokse og resurserne blive færre. Derfor mener hun, at lærernes løn i dén grad er tjent hjem for samfundet.

”Grunden til, at lærere i hobetal forlader faget, er ikke på grund af lønnen, men på grund af arbejdsforholdene. Vi løber stærkere og stærkere, og vi har ikke brug for flere lønkroner men vi har brug for bedre rammer”, siger læreren.

Anne Dræby Lünell nævner, at hun er gået fra at have 22 undervisningstimer om ugen til 27, og at hun med 27 elever i klassen, hvor flere har særlige behov, løber rigtig stærkt.

”Det er vanvittigt, hvad der forventes i forhold til inklusionen. Jeg har aldrig oplevet så mange børn i min klasse og så lidt at kunne hjælpe dem med. Så jeg bliver lidt provokeret, når det antydes, at det er lønnen, det handler om, især når vi fra næste år skal have endnu flere undervisningstimer.

Og de parametre, rapporten bruger, de hører til i 1950’erne. De er jo slet ikke relevante for den værdi vi skaber. Jeg håber, at politikerne vil lytte til os ude på skolerne og ikke de økonomer, der har lavet rapporten”, slutter Anne Dræby Lünell.