Hvis der er nogen, der synes, at det kan være lidt synd for afrikanerne, at de lever i et udviklings-land, så skal I lige se denne video, hvor to piger fra Kenya besøger danske kirker og får sig et ind-blik i danskernes forhold til kristendommen - eller skal vi sige mangel på samme? De er dybt rystede over, hvordan vi i Danmark praktiserer vore liv og vor tro. Selv vores højt elskede folke-skole er de chokerede over. Så har vi bedre skoler i Kenya, er konklusionen.
Instruktørerne har produceret nogle meget seværdige film, og sammen med de tre dvd-film er der udgivet et 40 sider stort inspirations- og undervisningsmateriale, som frit kan printes som pdf-filer på hjem-mesiden: www.interchurch.dk. Desuden kan man hente relevante link til brug for fordybelse, og der er mulighed for at bestille foredrag om filmene.
Det er tre film, der på hver deres måde beskriver levende mennesker, som fortæller om troens betydning for dem. I den første film møder vi en dansk teologistuderende, der besøger jævnaldrende, unge ugifte kvinder i Kenya. Det kommer der nogle meget spændende samtaler ud af om kvindeliv i Danmark og Kenya. I den anden film møder vi de samme tre unge kvinder, der er på besøg i Danmark, hvor de ser det brogede udbud, som Den danske Folkekirke er.
Den tredje film er noget anderledes end de to første, men ikke mindre interessant, fordi den handler om vold, og om hvordan man lever et værdigt liv på trods af tortur og andre tragedier. Her får vi et godt indblik i, hvordan aktivt trosliv kan gøre livet lettere for mange.
Filmene henvender sig til folkeskolens ældste klasser (8.-10. klassetrin), og jeg må sige, at dvd-film er en god opfindelse til undervisning, netop fordi de tre film alle kan ses i tre forskellige versioner: en version med danske undertekster, en version med dansk tale og en engelsksproget version. An-befales i allerhøjeste grad til skole-kirke-samarbejder og konfirmationsforberedelse
Tre film fra Troens verden:
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.