Trash er, hvad hovedpersonerne og deres venner anses for. Det er også det, de lever af. De bor på lossepladsen, sorterer affaldet og sælger det, så de selv og deres familier kan overleve. Det er temmelig ulækkert, da der er mange toiletløse bydele i Manila, hvor handlingen primært udspiller sig.
Hovedpersonerne er tre drenge, men en vigtig biperson er en pige, der er en slags katalysator for handlingens fremdrift og spændingen.
Bogen er nemlig spændende - en krimi med mord, korruption og heldigvis også med en god slutning, hvor den mest korrupte bliver ensom og latterliggjort, den uretfærdigt dømte får sig et grin, og pengene kommer tilbage til folket.
Bogens kapitler er af skiftende længde og set fra skiftende personers synsvinkel, dog er de fleste skrevet af drengen Raphael. Umiddelbart kan det virke forvirrende, men det gør bogen meget troværdig, fordi den person, der fortæller, også er den person, der har oplevet det beskrevne.
Et vovet sats fra forlaget med en lang letlæsningsbog om gadebørn i et tredjeverdensland, men emnet er der faktisk efterspørgsel efter, og den kærlige tilgang til børnene og deres livsglæde og livsmod gør bogen læseværdig - ingen grå socialrealisme her.
Bogen har lix 24, og den ligner ikke en letlæsningsbog, så de større, læsesvage elever i folkeskolen vil også være glade for den.
Forsidebilledet er velvalgt og illustrerer både en bestemt episode og samtidig hele bogen.
Trash
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.