"Forståelsespapiret er kapitel 1 i det materiale, skolerne skal have forud for planlægningen af skoleåret 14-15, og hvis ikke der kommer et kapitel 2 og 3, så er det lige meget. Så kører vi lov 409", siger formand for Sønderborg Lærerkreds Lisbet Skyum til folkeskolen.dk
Sønderborg: Arbejdstidsforhandlinger tidspresser skoleledere
Hun har været i løbende dialog med forvaltning og skoleledere, siden de enedes om forståelsespapiret i efteråret. Men i JydskeVestkysten i weekenden udtaler politikerne bekymring for ledelsesretten:
"Hvis sund fornuft så siger, medarbejderen bedst kan forberede sig hjemme, skal der være mulighed for det. Men den enkelte skal aftale med sin leder", siger Helge Larsen, Socialdemokraterne, til avisen.
Men lærerne er ikke ude på at tage ledelsesretten fra skolelederne, understreger kredsformand Lisbet Skyum:
"Vi er helt bevidste om, at der er høvdinge, og der er indianere. Vi håber, vi kan få en aftale. Men kan vi ikke det, så gør jeg Pippis ord til mine: 'Det har jeg aldrig prøvet før - så det tror jeg godt jeg kan'. Vi har ikke prøvet at arbejde under lov 409 og uden aftale, men hvis det er det, vi skal, så gør vi det", siget Lisbet Skyum. Hun håber dog stadig på, at det kan lykkes at indgå en aftale, som kan give lærerne et vist professionelt råderum over deres individuelle forberedelsestid.
Læs det forståelsespapir, lærerforeningen og kommunen nåede til enighed om, ved at følge linket til højre for artiklen.
Træg arbejdstidsdialog i Sønderborg
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.