"Vi har talt meget om, at man har lov til at være ked af det. Der skal ikke være forbudte følelser her under lockouten, for lærerne er meget forskellige. Nogle har brug for at snakke om det. Andre har det svært med at skulle stille op i de forskellige aktioner og møde folk på gaden, når vi laver flashmob eller deler påskeliljer og flyers ud", siger Kaja Jensen. "Kredsstyrelsen er meget opmærksomme på det, så vi har delt opgaverne. Nogle lærere vil helst lave badges og bannere, mens andre gerne vil ud og møde folk på gaderne. Det er vigtigt, at alle har det godt med det, de laver her under aktionerne. Vi forsøger at tage hånd om det, så alle har det godt. Vi deltager alle med det, vi kan. Så nogle bager kage eller laver kaffe til de andre". Hun fortæller, at hun næsten har daglig kontakt med sine kolleger fra Hashøjskolen, og at hun ved, at der er en del lærere, der ringer til kredsstyrelsen med deres tanker og oplevelser. For at få svar på spørgsmål eller bare for at tale med nogle ligesindede om lockouten og de følelser, der er på spil. Tillidsrepræsentanterne mødes hver onsdag og desuden til de mange aktioner. Lærerne i Slagelse har blandt andet lavet resursespildsaktioner rundt i byen. Her har lærerne siddet med skilte om, hvad de plejer at arbejde med på en almindelig skoledag, og hvordan alt dette går til spilde lige nu. Lærerne har været på rådhuset og aflevere vikarsedler, og de har stået ved indfaldsveje-ne med skilte om "bare det var mig, der skulle på arbejde". Aktionerne planlægges i kredsstyrelsen eller i klubhuse rundt i Korsør, Slagelse og Skælskør. "Vi får heldigvis udelukkende positive tilkendegivelser fra forældrene. De ved godt, at det er deres kamp, som vi kæmper. At vi også tager kampen for deres børns skyld. Børnene savner deres lærere, men de nyder også at have fri fra skole", siger Kaja Jensen og griner. "Det, jeg ønsker mig allermest nu, er at komme på arbejde igen, og at KL dropper deres urimelige krav og vil være med til at lave en fornuftig løsning".
TR: Man har lov til at være ked af det
Hashøjskolen i Slagelse er helt lukket under lockouten, men de 12 lærere kæmper sammen med deres kolleger fra andre skoler. Og de har stadig kampgejst, fortæller tillidsrepræsentant Kaja Jensen. Men hun kender også lærere, der er temmelig kede af den mistænkeliggørelse, de oplever fra KL.
TR: Man har lov til at være ked af det
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.