Tossernes kærlighed

På et tidspunkt, hvor de fleste forfattere begynder at tørre ud, er Bent Haller mere kreativ end nogen sinde. Efter kæmperomanen 'Lille Lucifer' kommer her et kammerspil i mere overkommeligt børnebogsformat, 'Tossernes kærlighed'. Det er på samme tid smukt, smerteligt, varmt, enkelt og alligevel fortryllende dobbeltspundet.

Dybest set handler bogen om en af tilværelsens randeksistenser: Vores hovedperson, otteårige Benjamin, er retarderet, ja måske autist. Han bliver, med Amors hjælp, under en familieferie ved havet skudt i naboens datter, den niårige dansk-asiatiske Sabina.

I beskrivelsen af denne forelskelses udvikling er Bent Haller helt suveræn. Han lader bordet fange i den forstand, at ordene får konkret mening. Ord, vendinger og talemåder opfatter Benjamin helt bogstaveligt - de bliver til handlingsrettede signaler for Benjamin, som lever dem ud i den yderste konsekvens.

Men det sjældne og værdifulde ved Bent Hallers nye bog er det samlede indlevede portræt, han får givet af en retarderet dreng og hans familie. I skildringen af Benjamins forhold til pubertetsstoresøsteren, forældrene og bedstefaderen oplever vi en menneskelig varme, der kan bevæge selv en sten.

Der er situationer i bogen, der mindst er på højde med sekvenser i Dustin Hoffmann-filmen 'Rain Man'. Den kunne man i øvrigt passende varme op med i en 7. klasse, hvis man valgte 'Tossernes kærlighed' som hovedværk i dansk.