Ulf Fredrikssons doktorafhandling "Reading skills among students of Immigrant Origin in Stockholm" bygger på sammenligninger af 45.000 Stokholm-elevers læseprøver på 3. og 8. klasse-trin. Konklusionen er, at de tosprogede børns læseresultateter er ringere end de rent svensktalendes, og at det gælder i lige stor udstrækning i 8. klasse som i 3.
"Man plejer at sige, at det kræver fem til syv år at helt fat i sproget, hvis man er indvandret som ganske ung", siger Ulf Fredriksson til Lärarnas Tidning.
Pisa-undersøgelsen viste imidlertid kun begrænsede forskelle mellem svensk- og tosprogede elever, men denne undersøgelse fulgte ikke eleverne over tid. Ulf Fredrikssons doktorafhandling konkluderer også, at undervisning på modersmålet ikke styrker elevernes svensk-indlæring:
"Jeg har konstateret, at det svenske sprog hverken bliver bedre eller ringere af modersmålsundervisningen. Derimod forbedres modersmålet", siger Ulf Frederiksson, som dog også har kunnet konstatere, at elever, der læser godt på svensk, også læser godt på deres modersmål - evnen til at læse kan tilsyneladende overføres fra sprog til sprog.
Afhandlingen viser i øvrigt store forskelle mellem sproggrupperne - tysk- og kinesisksprogede børn læser som gennemsnit bedre på svensk end gennemsnittet af de svenskfødte børn.
Tosprogedes læsning forbliver ringere gennem hele skoleforløbet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.