Cand. psych. Emil Kruuse sammenligner i det nye nummer af tidsskriftet Unge Pædagoger danske og tosprogede børns præstationer i en række forskellige læseundersøgelser. De danske børn klarer sig signifikant bedre end de tosprogede i 3. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 8. klasse og i 9. klasse. I en undersøgelse af elever fra 9. klasse kan 40 procent af de danske elever hurtigt og sikkert læse en hverdagstekst - det kan kun 7 procent af de tosprogede.
Emil Kruuse konkluderer med henvisning til amerikanske forskere, at de tosprogede børn må kunne få mere ud af deres undervisning i folkeskolen, end de får i dag. Den særlige støtte til de tosprogede må ikke standses for tidligt. De tosprogede, som har vanskeligt ved at lære at tale, skrive eller læse dansk, skal have mere danskundervisning hele vejen op gennem skoleforløbet, og de skal blive ved med at deltage i modersmålsundervisning. Han peger også på, at det skal undersøges bedre, hvilke former for undervisning, der fungerer bedst for de tosprogede bøn, og at de skal have styrket deres forudsætninger for at forstå faglige tekster. Desuden skal de tosprogede forældre, der ikke har tradition for at samarbejde med skolen og hjælpe deres børn med lektier, motiveres for det, ligesom det er vigtigt, at forældrene taler med børnene og dermed videreudvikler deres modersmål.
Tosprogede lærer for lidt i folkeskolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.