Tosprogede elever får for lidt støtte af deres forældre

"Forældre til dansktalende elever er bedre til at støtte op om børnenes uddannelse og for eksempel hjælpe med lektierne end forældre til tosprogede elever", sagde Torben Pilegaard Jensen, der har været med til at lave undersøgelsen.

"De dansktalende familier gør generelt også mere ud af at tale sammen om skolen, spise sammen og diskutere politik og kultur og den slags. Forældrene til børn med anden etnisk baggrund er markant ringere til at støtte op om deres børns skolegang", tilføjede han.

Torben Pilegaard Jensen mener, at det er svært at gøre noget problemet, da man ikke kan tvinge de tosprogede familier til at tale med deres børn om kultur, politik og så videre.

"Det, skolerne kan gøre, er at gå målrettet til værks for at inddrage familierne i skolens arbejde og liv, blandt andet gennem forældresamarbejdet. Derudover må skolerne forsøge at kompensere for de ting, de tosprogede elever ikke har med sig i rygsækken hjemmefra, for eksempel gennem tilbud om lektiehjælp, lektiecafeer og helhedsskoler".

Ny underklasse

Uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, Christine Antorini, sagde, at der skulle sættes ind allerede i førskolealderen.

"Vi er ved af få en ny underklasse i Danmark, og det må vi gøre noget ved. Socialdemokraterne vil for eksempel indføre et pålæg om, at børn fra socialgruppe fem skal i daginstitution. På den måde kan de få løftet deres kompetencer op på en højere niveau end hjemmet magter. Der er ingen vej uden om", sagde Christine Antorini.

Undersøgelsen er gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed i samarbejde med danske Pisa-forskere og Handelshøjskolen i Århus.

Undersøgelsen er landsdækkende og supplerer Pisa København og OECD's Pisa-undersøgelser, der i et lille land som Danmark kun testede ganske få tosprogede elever.

Pisa Etnisk bekræfter de tidligere undersøgelser: Omkring halvdelen af de tosprogede elever i 9. klasse har så ringe læsekompetencer, at de vil have svært ved at gennemføre en videregående uddannelse.