Tosprogede elever er overrepræsenteret på specialskolerne
På landsplan udgør tosprogede 13,6 procent af specialskolernes elever, mens andelen af tosprogede i folkeskolen ligger på 11,8 procent. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet, skriver Kristeligt Dagblad. I alt er 1.085 børn med udenlandsk herkomst placeret i specialskoler for børn med udviklingshæmning eller svære indlæringsvanskeligheder landet over. I Københavns Kommune er andelen dog noget højere. Her er 38 procent af eleverne på specialskolerne tosprogede mod 31 procent i folkeskolerne. På skoler for børn med svære handicap ligger andelen af tosprogede helt oppe på 54 procent. Det får Lars Aslan Rasmussen (S) fra borgerrepræsentationen i Københavns Kommune til at slå alarm. Han er uddannet speciallærer og selv halvt tyrkisk kurder. Han er sikker på, at overrepræsentationen skyldes fætter-kusine-ægteskaber.
Tosprogede elever er overrepræsenteret på specialskolerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.