Det er sammen med planen om, at det frie skolevalg skal ophæves for tosprogede familiers vedkommende blandt de fælles initiativer, som undervisningsminister Ulla Tørnæs og KL i dag i fællesskab har præsenteret. Elever fra hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk, skal fremover testes ved skolestart efter inspiration fra Albertslund Kommune ved København. Herefter skal kommuenrne have mulighed for at sende børnene til en anden skole end distriktsskolen ud fra en individuel vurdering af elevens behov for danskundervisning. Ministeriet har fået gennemført en evaluring af den nuværende undervisning dansk som andetsprog i folkeskolen og ved de frie grundskoler:
"Evalueringerne viser, at der er behov for at videreføre og udbygge den indsats på tosprogsområdet, der allerede er igangsat. Det er både lands- og lokalpolitikeres store udfordring i de kommende år i langt højere grad at udnytte de ressourcer, de tosprogede børn har og udgør. Både til gavn for den enkelte unge og til gavn for det danske samfund", siger undervisningsministeren i en pressemeddelelse.
For Bjørn Dahls pensions skyld
Hendes partifælle, formanden for KL's børne- og kulturudvalg Bjørn Dahl fremhæver, at det også er for hans egen og hans generations interesse, at unge tosprogede kan blive 'produktive medborgere' og dermed være med til at betale hans pension.
Der ligger to lovforslag i det fælles initiativ - dels en lovændring, der skal gøre den 22 år gamle Albertslund-model lovlig, dels et krav om, at dansk som andetsprog skal placeres uden for den almindelige skolegang, så eleverne modtager samme mængde af almindelig undervisning som deres klassekammerater. Desuden er der testmateriale på vej, som kommunerne kan bruge til at vurdere børnenes sprogfærdigheder på dansk allerede fra småbørnsalderen, ved skolestart og hele vejen op gennem skoleforløbet.
Tosprogede børn skal lære dansk efter skoletid
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.