Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tosprogede

Æbletræet og andre historier

Ellen Widding
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Dansk for tosprogede på mellemtrinnet

Af Birgit Bach og Ellen Bech

Illustreret af Birgitte Clematide, Karen Borch og Gurli Feilberg

Læsebog, 72 sider, 75 kroner

Lærervejledning, 110 sider, 487,50 kroner

Arbejdsbog, 40 sider, 75 kroner

To bånd, cirka 62 minutter, 312,50 kroner

P. Haase og søns forlag,

Løvstræde 8, København K

Telefon 3314 4175, fax 3311 5959

Materialet er beregnet til tosprogede elever, der er ud over begynderstadiet. De skal kunne forstå, tale, læse og skrive dansk i et vist omfang. Indholdet henvender sig til tosprogede elever på mellemtrinnet, i modtagelsesklasser og på støttehold, men kan også anvendes i den almindelige danskundervisning i 3. og 4. klasse.

Læsebogens tre historier er skrevet på et let forståeligt dansk med mange repetitioner og med vægt på almindeligt sprogbrug. Hensigten med teksterne er at lære eleverne udtryk for begreber fra dansk kultur og at få dem til at undre sig over og spørge til den mere formelle side af sproget. De spændende og gode historier inddrager elevernes egne erfaringer og viden og appellerer til deres fantasi og medleven. De mange og meget illustrative tegninger er med til at fremme forståelsen og er gode som udgangspunkt for samtaler. Sangteksterne med noder til hver historie giver teksterne en ekstra dimension.

Lærervejledningen lægger vægt på forforståelse ved at arbejde med ord, vendinger og begreber og gennem leg og dramaøvelser. Med hensyn til grammatisk forståelse fokuseres påøvelser med navne- og udsagnsordenes bøjninger og på brugen af forholdsord og tillægsord.

Vejledningen gennemgår hver historie med forslag og ideer til tekstarbejdet. Til hver gennemgang er der udarbejdet vel gennemarbejdede og illustrerede kopiark, hvis opgave er at sikre forståelsen af enkelte ord og begreber og at understøtte tekstforståelsen. Foruden sprogiagttagelsen lægger nogle opgaver op til samtaler og personlig stillingtagen.

Arbejdsbogens formål er at give eleverne mulighed for selvstændigt arbejde med sprogtilegnelse og læreren mulighed for at se, hvor langt eleverne er nået. Den lægger sig tæt op ad teksterne og kopiarkene og åbner mulighed for hjemmearbejde eller arbejde på klassen, individuelt eller to og to. I opgaverne indgår arbejde med sprogets syntaks og morfologi, med tekstforståelse, for eksempel gennem indsætningsøvelser og ordvalg, og med frie skriftlige øvelser. Der lægges således vægt på både viden om og brug af dansk sprog. Bogens layout er instruktivt og gennemskueligt, og den er gennemillustreret med tegninger fra læsebogen. Ordlisten bagerst i bogen giver god øvelse i ordbogsopslag.

Lydbåndene er et fint supplement til materialet, idet man her kan høre sangene til og oplæsning af teksterne samt lytteøvelser.

Materialet anbefales på det varmeste som et veldokumenteret og godt gennemarbejdet supplement til danskundervisningen på mellemtrinnet.

Ellen Widding

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tosprogede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS