Tosprogede

Københavnerstudier i tosprogethed, bind 29

Redaktion, Anne Holmen og J.N. Jørgensen

120 sider, 70 kroner

Danmarks Lærerhøjskole

Bogen indeholder spændende og veldokumenterede indlæg om modersmålsundervisningens nødvendighed og anerkendelse i dagens folkeskole.

Her tages tråden op fra bind 13, 1990, hvor der sidst blev gjort status over undervisningen i modersmål. Især siden 1998 har debatten om denne undervisning haft en mere positiv karakter. Dette skyldes ikke mindst, at evalueringen af Undervisningsministeriets Integrationsprojekt, fra 1994 til 1998, viser bred enighed om, at undervisningen i modersmål er vigtig for de tosprogede elever, sprogligt og kulturelt. Derfor anbefales en sikring af både kvalitet og vilkår for denne undervisning. Behovet for kvalitet og for samspil mellem modersmålsundervisning og undervisning i dansk som andetsprog har foranlediget Undervisningsministeriet til at nedsætte en arbejdsgruppe med det opdrag at skrive en ny vejledning til modersmålsundervisningen og at medvirke til uddannelse og opkvalificering af modersmålslærere.

I første halvdel af bind 29 fokuseres i tre artikler på modersmålsundervisningens historie i 1990'erne og på tilblivelsen af en ny læseplan. Her får vi dels en sammenligning mellem bekendtgørelsen for modersmålsundervisning fra 1984 med udkastet til en ny bekendtgørelse fra 1993 og med faghæftet for dansk som andetsprog; dels en oversigt over den fagpolitiske kamp for at få modersmålsundervisningen etableret institutionelt i skolen samt en diskussion om modersmålslærernes ansættelsesvilkår. Og til sidst et anbefalelsesværdigt eksempel på en læseplan for modersmålsundervisning, som er vedtaget i Københavns Kommune.

I anden halvdel af bind 29 er ønsket om at integrere modersmålsundervisning i skolens øvrige fag et gennemgående træk. Her giver tosprogede lærere en række bud på sprogpædagogiske metoder til udvikling af indholdet i modersmålsundervisning, forslag til forbedring af undervisningen og beskrivelser af undervisningsmetoder.

Et gennemgående træk i bogen er den vægt, der lægges på et godt samspil mellem tosprogede og danske lærere, da et godt samarbejde også støtter elevernes dansktilegnelse. Det fremhæves, at modersmålslærere kan føle et dilemma med hensyn til, om de er den danske skoles forlængede arm eller talsmænd for deres egen etniske gruppe. Det understreges, at man i Undervisningsministeriet arbejder med at udarbejde læseplaner for indvandrersprog som valgfag i folkeskolen, så tosprogethed kan blive en selvstændig og anerkendt kvalifikation, der skal videreudvikles i uddannelsessystemet.

Ellen Widding